Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Anden Del - XIII - XIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
William Shakespeare
427
og Øjentjenere, hvad gjorde de andet end vende Kappen
efter Vinden! og Polonius og Osrick, Rosenkrans og
Gyldenstjerne formedes i hans Fantasi. Ryggen forstod
de at krumme, pynteligt Sprog forstod de at føre,
Medlemmer var de af det store Jabroderskab. Men
simpelthen ærlige? «At være ærlig, saaledes som
Verdens Gang er, det er at være en udvalgt Mand blandt
Titusind.»
Men det danske Hof var jo kun et Billede paa det
hele Danmark - dette Danmark, i hvilket Noget var
raaddent - og som for Hamlet er et Fængsel. «Saa
er Verden ogsaa et Fængsel,^* siger Rosenkrans. Og
Hamlet viger ikke tilbage for Følgeslutningen. «Et
forsvarligt Fængsel, med mange Aflukker og Fangebure
og Taarngemmer*. Den fornemme Verden i Hamlet er et
Billed paa Verden overhovedet.
Men hvis Verden er saadan, hvis den rene og fyrstelige
Natur er saaledes stillet, saaledes omringet i Verden,
saa rejser med Nødvendighed de store ubesvarlige
Spørgsmaal sig: Hvorledes? og Hvorfor? Spørgsmaalet
om Forholdet mellem de Gode og de Slette i denne
Verden med dets uløste Gaade fører til Spørgsmaalet
om en Verdensstyrelse, om en raadende Retfærdighed,
om Forholdet mellem Verden og en Gud. Og Tanken -
Hamlets som Shakespeares - banker paa Mysteriets
lukkede Port.
XIV
Er der nu end i Hamlet^ anderledes end i noget
tidligere Drama af Shakespeare, umiddelbart og
ligefrem udtalt mangt og meget, som stammer fra
Digterens eget inderste Sjæleliv, saa har han dog
fuldt vel forstaaet at stille Heltens Skikkelse
selvstændigt ud fra sig. Af sit Eget medgav han
ham den uudgrundelige Dybde; iøvrigt bevarede
han Situationen og Forholdene, som hans Kilder
overleverede dem. Det skal nu ikke negtes, at han
herved mødte Vanskeligheder, som det ingenlunde
er lykkedes ham helt at overvinde. Den gamle
Fabel med dens raa Konturer, dens middelalderlige
Forestillingskres, dens hedenske og senere tilkomne
dogmatisk katolske Elementer, dens Udgaaen fra
Blodhævn som den Enkeltes selvfølgelige Ret, ja Pligt,
stemmede i og for sig ikke synderligt overens med
det rige Tanke-, Drømme- og Følelsesliv,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
