Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Anden Del - XX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
William Shakespeare
471
tænke, at om end hans egen Dyd er saare streng, saa
er den kanhænde ikke bleven fristet; var den bleven
udsat for Fristelser, havde den maaske ikke mere end
Andres staaet Prøve. Angelo svarer hovmodigt, at det
at fristes er Et, det at falde et Andet. Men nu kommer
Glaudios Søster Isabella, ung, dejlig og forstandig,
og bønfalder ham om Broderens Liv (Ils):
O gode, gode Herre! tænk Jer om, hvem er dog hidtil
død for denne Brøde, skønt Mange har begaaet den.
Han er ubønhørlig. Hun viser Urimeligheden af at
straffe El-sko vsforseelser saa haardt:
Hvis Stormænd kunde stynge Tordenkilen som Jupiter,
fik Guden aldrig Ro. Thi hver en stakkels Smule Foged
brugte hans Himmel til at tordne - evig Torden! Du
naaderalde Himmel! du vil heller med dine hvasse
Svovlildskiler kløve den knudrede, uflækkelige Eg
end Myrtens spæde Stamme.
Og hun fortsætter, saa man hører Digterens Stemme
igennem hendes:
Men Manden,
den stolte Mand, udrustet med en lille, kortvarig
Magt og mest uvidende om hvad han mest er sikker paa,
sit Væsen, saa skørt som Glas, gør som en arrig Abe
for Himlens Aasyn slige Daarefagter, at Englene maa
græde - havde de vort bitre Lune, lo de sig tildøde.
Og hun appellerer til hans egen Selverkendelse:
Bank paa
ved Eders eget Bryst; spørg Eders Hjerte, om det ej
véd af Noget, der er ligt min Broders Brøde.
Han opfordrer hende til at komme igen næste Dag,
og neppe er hun borte, saa røber han i en Monolog
sin modbydelige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
