Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Tredje Del - III. Kongens Teologi og Pengenød. Hans Misforhold til Underhuset
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
William Shakespeare
15
eller ind af Pengenød. Kongen skyldte da 680,000 Pund
bort, ikke at tale om en staaende aarlig Underbalance
af 200,000 Pand. Garnisonerne i Holland var ved at
gøre Mytteri af Mangel paa Sold; Flaadens Matroser
havde heller intet faaet. Fæstningerne forfaldt uden
at blive istandsatte, og Englands Sendebud i Udlandet
skrev forgæves hjem efter deres Løn. Man besluttede
sig da til at sammenkalde et Parlament paany; men
trods det skamløseste Valgtryk kom Underhuset ind med
et mægtigt Flertal af Oppositionsmænd. Der var meget
at klage over, bl. A. Saadanne Forholdsregler som
at Kongen havde betalt Lord Har-rington, der havde
forstrakt ham med 30,000 Pund til hans Datters
Bryllup, ved at overlade ham Eneret til at slaa
Kobberpenge, elier at Regeringen havde indrømmet
Eneret paa Glas-fabrikationen eller givet et
Selskab Eneret paa Handel med Frankrig. Da Overhuset
negtede at forhandle med Underhuset om en fælles
Fremgangsmaade, og da Biskop Neile, en af de værste
Øjentjenere, Kongemagten i Lordernes Hus besad, tillod
sig nogle fornærmende Ytringer mod Underhuset, brød
der en saadan Storm løs i dette Hus, at ét Medlem,
en ung Adelsmand, kaldte Hofmændene Silkepudler
(spaniels) overfor Kongen, Ulve overfor Folket,
og et andet gik saa vidt som til at minde skotske
Yndlinge om Muligheden af, at den sicilianske Vesper
kunde finde Efterligning paa engelsk Grund.
James, som ved lange Aabningstaler havde søgt at vinde
Underhuset for sine Ønsker, indsaa nu, at der Intet
var at haabe for ham af denne Forsamling og opløste
i Juni Maaned Parlamentet.
For om muligt at komme ud af Gælden og raade Bod
paa de Udgifter, Regeringen og Hofholdningen slugte,
fandt man da ved Hoffet paa den Udvej at iværksætte
et voldsomt Tryk paa de private Borgere for at faa
dem til med tilsyneladende Frivillighed at sende deres
Penge til Kong James. Det var Biskopperne der begyndte
med at tilbyde Kongen deres bedste Sølvtøj og ypperste
Kostbarheder; deres Eksempel blev fulgt af alle
dem, der kunde haabe og vente sig Begunstigelser af
Kongemagten; en stor Mængde Personer sendte Penge til
Juvelhuset i Whitehall til Kongens Brug. Meningen var,
at James skulde lade udgaa et Opraab til hele England
om yderligere at følge Eksemplet. I Begyndelsen saa
det ud, som vilde Selvbeskatningen indbringe noget
Klækkeligt. Da Kongen bad City
G. Brandes: Samlede Skrifter. IX.
2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
