Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Tredje Del - XX. Stormen, digtet til Prinsesse Elisabeths Bryllup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
222 William
Shakespeare
Da det ikke skreves til Opførelse paa et
almindeligt Teater, blev det en Opgave at have
saa faa Sceneforandringer som muligt. Stormen er
i den Henseende enestaaende blandt Shakespeares
Skuespil. Efter Optrinnet paa Skibets Dæk er
for alt det Følgendes Vedkommende aldeles ingen
Sceneforandring nødvendig, skønt Handlingen
foregaar forskellige Steder paa Øen. Stykkets
Bestemmelse gjorde det ligeledes ønskeligt at undgaa
Kostyme-forandring. I Virkeligheden forekommer heller
ingen som helst Ombytning af Kostyme undtagen paa
det ene Sted, hvor Prospero i Stykkets Slutning
anlægger sin hertugelige Dragt, og dette sker paa
Scenen ved Ariels Hjælp. Hermed staar Handlingens
allerede berørte Sammentrængthed i Forbindelse;
istedenfor at strække sig over et langt Tidsrum, som
i Almindelighed hos Shakespeare, eller endog over et
helt Menneskeliv som i Perikles og Vinteræventyret,
tager den ikkun tre Timer, altsaa ikke stort mere
end der udkrævedes til at fremføre Stykket.
Trods Stykkets Korthed er ikke desmindre i
Stormen indført to Masques, Saadanne som sædvanlig
fremstilledes for fyrstelige Personer ved højtidelige
Lejligheder.
Den Pantomime og Ballet med Forvandlinger, som
er indført i IIIs, er meget mere udarbejdet end
nødvendigt, hvis Optrinnet var anbragt for dets egen
Skyld: «Selsomme Skikkelser kommer ind med et dækket
Bord; de danser om det med venligt hilsende Bevægelser
og indbyder Kongen og de andre til at spise;
derpaa danser de bort. - Torden og Lynild. Ariel
kommer i Skikkelse af en Harpy og slaar med sine
Vinger paa Bordet, og ved en sindrig Opfindelse
forsvinder Taffelet.» Kong James var en Velynder af
alt Teater-Maskineri, og Inigo Jones indrettede til
Brug for Hoffestlighederne Sligt i stor Maalestok.
Endnu langt mere betegnende er dog det store
Bryllups-Maskespil, der næsten helt udfylder fjerde
Akt med sine mytologiske Figurer Juno, Ceres og
Iris. Var Stormen ikke digtet til en Bryllupsfest,
saa var dette en saadan Udvækst paa Handlingen,
at man maatte tro det senere indskudt - hvad man da
ogsaa (Karl Elze f. Eks.) virkelig har gjort. Men
uden Maskespillet svinder fjerde Akt ind til intet;
kun den indiagie Dans giver den en passende Længde, og
den er desuden ufravristelig knyttet til Stykket, idet
dettes berømteste Linjer «og ret som dette Blændværks
løse Bygning osv.», forholder sig paa det Nøjeste
dertil. Der er dem, som har villet tillægge Beaumont
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
