- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Niende Bind /
306

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lord Beaconsfield - IV. Anlæggene

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

306 Lord
Beaconsfield

var ham derfor fjernere end at gøre Goethes bekendte
Ord om det gode Selskab til sine. Tvertimod for ham
havde den elegante Verdens Liv al den Poesi, det i
England kan have, og desuden al den Tiltrækning, det
har for den, der betragter det med den Ærgerriges
Blik. Denne tidligt forfinede Yngling, der intet
Øjeblik betvivlede, at han ved Aand og medfødt Adel
var Lorders og Hertugers Lige, ja snarere Overmand
end Lige, følte sig instinktivt tiltrukket af
«den gyldne Ungdoms» Sommerfugleflagren I Lykkens
Solskin og søgte sig tidligt i Skildringen af det
højere Selskab et Særfag. Ogsaa dette laa i Luften
dengang. Grund-typen i Den unge Hertug, som han udgav
23 Aar gammel, men øjensynlig har undfanget og syslet
med langt tidligere, er den, man kortest kan betegne
som Pelham-Typen, den med alle Midler udstyrede
unge Verdensmand, hvis Galskaber synes at ville
tilintetgøre ham, da det opdages, at han i Grunden
er en hæderlig og ridderlig Natur, som formaar at
lade alle sine Daarskaber og al sin Glimresyge fare
for at ægte en ung, ædelt anlagt Pige, der vrager,
elsker og tilgiver ham. Bulwers Pelham udkom 1828,
The young Duke skreves samme Aar og udkom Aaret
efter. Disraeli staar imidlertid mere overlegen
overfor sin Verdensmand end Enhver; han beundrer ham
ikke paa en eneste Side i sin Roman, han skildrer ham
kun med Overbærenhed og Velvilje. Meget bliver ham
tilgivet, fordi han er saa oprigtigt aristokratisk,
saa standsmæssig, i saa høj Grad paa Moden.

En Dandy var dengang i England (som faa Aar senere en
Romantiker i Frankrig) et Væsen, der allerede ved sin
ydre Fremtræden, sin Dragt og Haaropsætning, gjorde
Krav paa at anses for en ualmindelig Dødelig. Med sit
pragtelskende sydlandske Sind gik Disraeli endog ud
over den Linje, som Datidens yderligstgaaende Lapse
holdt sig indenfor. Han var jo smuk og vidste at han
var det. Man tænke sig ham, ikke som den aldrende
Mand nu ser ud, men som hans Ungdomsbilleder viser
ham med vemodigt-vildt Digteraasyn i Byronbilledernes
Stil, med det tykke, smukke Haar strøget over til
den ene Side, saa de lange salvede Lokker hænger
helt ned til hans sorte Halsbind, over hvilket
ingen Skjortekrave falder, klædt i en med hvid
Silke foret Fløjelsfrakke af usædvanligt Snit, i en
med Guldblomster broderet Vest, med Hænderne halvt
skjulte af Kniplingsmanchetter, Fingrene bedækkede
med Ringe, Brystet pansret med uendelige Guldkæder,
og med sirlige Dansesko paa Fødderne. I Haanden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:16:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/9/0310.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free