Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lord Beaconsfield - VII. Udenlandsrejsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lord Beaconsfield
331
tidligt udviklet lagttagelsesgave og Evne til at
male og stemple, røber desuden overfor Søsteren et
broderligt og overfor Faderen et sønligt Sindelag,
der er varmt uden Følsomhed. Det er Ytringer af et
glimrende Hoved og en paa Omverdenen rettet, udadtil
anlagt Sjæl, hvis største Glæder stammer fra Evnen
til at imponere og forbavse hver den, der forsøger
at gøre Overlegenhed gældende overfor ham eller som
simpelthen opirrer ham ved Kedsomhed og Dumhed. En
indbildsk Guvernør fortæller han komiske Historier
til han næsten kvæler ham i Latter: «Jeg gav ham
ingen Naade. >
Det var dengang besværligere at rejse end nu. Med
et lille Dampskib kom de unge Mænd til Falmouth,
derfra med Sejlskib til Gibraltar.
Spanien var deres første Station. Af Byer saa Disraeli
Gibraltar, Cadiz, Sevilla og foretog paa Muldyrsryg
en Rejse gennem .Landet, stadig truet af José Maria’s
Røverbande.
Han giver gode, anskuelige Beskrivelser af spansk
Arkitektur; men det meddeler ingen høj Forestilling
om hans Kunstforstand, naar han betegner Murillo
som den originaleste Kunstner af alle. Smuk og
ungdommelig er dog den Henrykkelse, han føler over
det underfulde, halvt mauriske Land, han lærer at
kende: «Jeg troede, Begejstringen var slukt i mig
og at Intet vilde forekomme mig nyt.» Han fryder
sig ved at rejse i et Land, som Faa bebesøger og
hvorom der er skrevet saa lidt. Nu og da udvikler
han kunstfilosofiske Meninger, der fornøjer ved
deres Rigtighed. Hans sunde Sans indser, at der
ikke kan eksistere nogen Stil, der ubetinget er at
foretrække. Han slutter heraf, at Alhambra staar i
lige Rang med Parthenon og med Katedralen i York,
og med mindre Ret, at man bør beundre Æschylos,
Vergil, Shakespeare og Firdusi lige højt. Haand i
Haand med de kunstfilosofiske Betragtninger gaar de
livsfilosofiske: «For at beherske Menneskene maa man
enten overgaa dem eller ringeagte dem. Glay gør det
ene, jeg det andet; vi er da begge lige populære.»
Naturligvis lader Disraeli sig i Spanien gøre
en andalusisk Dragt, hvori han indfinder sig i
Officersmessen paa Malta. Paa Øen dér har han, endnu
før han kommer til Grækenland, iført sig en græsk
Sørøver-Dragt. I Janina i Albanien viser han sig
iklædt et Fantasi-Kostyme, der i høj Grad tiltaler
Tyrkerne og Albanerne der. En lille græsk Læge dér
har paa Italiensk spurgt ham: Er den Dragt engelsk
eller er den fantastisk? Disraeli har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
