Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lord Beaconsfield - XIII. Jomfrutalen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lord Beaconsfield
393
for første Gang haanende «Hør!» Han fortsatte:
«Det ærede og lærde Medlem for Dublin (O’Gonnell)
har beskyldt den foregaaende Taler for at have holdt
en lang, udsvævende, omflakkende, forvirret Tale. Nu,
jeg maa sige - og jeg kan fofsikre, at jeg med yderste
Opmærksomhed fulgte det ærede og lærde Medlems Tale -
at han i saa Fald synes at have taget sin Forgænger
til Mønster. Thi der findes neppe et eneste Æmne, som
staar i Forbindelse med Irland, der ikke fandt Plads
i det ærede og lærde Medlems retoriske Miskmask^.
En ny og stærkere Haanlatter fulgte. Denne naragtigt
udseende, tvetydigt bekendte Begynder vilde da
altsaa virkelig allerede i de første Stavelser, han
fremstammede, give sig i Kast med selve den irske
Nationalhelt, der herkulisk af Vækst sad der med
Hatten paa Skraa og lo sin Modstander op i Øjnene med
sit bredeste Smil. Disraeli fortsatte; han udviklede,
at Subskriptionens Formaal var ikke Angreb paa den
katolske Kirke, men Forsvar mod denne Kirkes politiske
Agitation, Retsbeskyttelse for Irlands protestantiske
Vælgere og protestantiske Godsejere; det var allerede
kommet saa vidt i Irland, at en Godsejers Fæstere
havde svart ham, de ikke kunde give ham deres Stemme,
fordi deres Præst havde forbudt det fra Alteret af
osv.
I Talen selv var intet Latterligt, men Stemmen klang
usædvanligt, den Talendes Bevægelser var flere og
heftigere end heldigt var, og hans Tilhørere var
forudindtagne mod ham. Ikke en eneste Sætning førte
han til Ende uden at afbrydes af en Lattersalve. Midt
i Talen holdt han engang op og sagde: «Jeg skal
ikke trætte Dem længe. (Hør, hør og Latter.) Jeg er
ikke ufølsom for min Stillings Vanskelighed. (Ny
Latter.) Jeg er sikker paa efterhaanden at vinde
de ærede Medlemmers Overbærenhed (stadig Latter
og Raab: Til Sagen!) men jeg kan forsikre Dem, at
hvis De ikke ønsker at høre mig, skal jeg sætte
mig ned uden Beklagelse.» Han fortsatte igen et
Kvarters Tid. Larmen steg bestandig. Han sagde,
da den syntes vildest: «Jeg vilde ønske, jeg kunde
bevæge Huset til at unde mig fem Minutter endnu»
og afbrødes i samme Øjeblik af Saadanne Latterbrøl,
at han maatte gøre en nogle Minutters Pause. Han optog
uden at tabe sin Fatning Traaden paany. Han kom til
at bruge en kejtet Vending: han havde betegnet sig
selv som en Repræsentant for de yngre Medlemmer af
Huset og sagde nu umiddelbart efter den Lattersalve,
som fulgte: «Hvorfor smilet Hvor-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
