Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lord Beaconsfield - XIX. Toryfører
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
460 Lord
Beaconsfield
og blev det en Urimelighed, at man efterhaanden
betragtede Frihandelens Princip som et, der ubetinget
maatte overholdes, et rent religiøst, og omgav det med
en tilsvarende Straaleglans. Da f. Eks. Slaveriet med
stor Bekostning var blevet afskaffet, kunde det kun
betragtes som fornuftigt at yde de engelske Plantere
i Vestindien nogen Beskyttelse ved en Told paa
Slavestaternes Sukker. Cobden stillede ikke desmindre
Aar 1843 af principielle Grunde et Forslag, der gik
ud paa Ophævelse af denne Told. Disraeli nedlagde
Indsigelse mod, at man ofrede engelske Koloniers
Interesser for de Staters, der holdt Negerslaver,
og betonede med Kraft, at for britiske Statsmænd gik
britiske Interesser fremfor alle andre.
En Mand, der som Lord Bentinck kun modstræbende
og lejlighedsvis havde overtaget Førerskabet over
Toryerne, var ikke den Mand, der kunde erstatte
Peel hos dennes tidligere Tilhæn gere. Han var fra
Begyndelsen af ved Fødsel og Familieforbindelser
(som Cannings Svoger) og lige saa fuldt paa Grund af
frisindet religiøs Overbevisning en Whig og havde
kun af Interesse for Korntolden forbundet sig med
Toryerne. Han var desuden fra Ungdommen af fremfor
Alt en Idrætsmand, der, naar han sent om Aftenen
traadte ind i Underhuset, skødesløst skjulte sin røde
Rævejægerdragt under en let graa Overfrakke. Han var
endelig en uøvet og stammende Taler. Igennem ham og
saa at sige som hans Talerainister ledede Disraeli fra
nu af omtrent et Aar igennem Torypartiet, indtil Lord
Beotinck i 1847 trak sig tilbage fra Førerskabet, som
det synes af Utilfredshed med Disraelis Bevisførelse
i hans Tale for den Lov, der frigjorde Jøderne;
han førte nemlig, som sædvanlig, Sagen ud fra «det
semitiske Princip» i Stedet for, som Bentinck ønskede,
at tale for den principielle Religionsfrihed. En kort
Tid stod nu de af Peel forladte Beskyttelsesmænd af
Torypartiet uden anerkendt Fører; thi man vægrede sig
endnu ved at anerkende den uadelige, jødisk fødte,
først radikale, tvetydigt berømte Næstkommanderende
som Gruppens Høvding, indtil ved Lord Bentincks
pludselige Død i Aaret 1848 Disraeli som Partiets
faktiske Talsmand ogsaa udtrykkeligt blev valgt
til dets Fører og saaledes endelig havde det første
møjsomme Stadium paa Vejen til Magten bag sig.
Hidtil havde han, skønt Fører for Landpartiet,
i Parlamentet repræsenteret en By, Flækken
Shrewsbury. Det var nødvendigt at gøre Ende paa denne
Urimelighed. Han stillede sig efter Op-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
