Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lord Beaconsfield - XXI. Oppositionsfører og andet Ministerium
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lord Beaconsfield
483
Han anerkendte ikke sit Nederlag som afgørende. Han
vilde, som han i Regelen i slige Tilfælde har gjort,
først forsøge en Appel til Vælgerne. Parlamentet blev
opløst, og Valgene foregik under stor Ophidselse
i Sindene. De foretoges netop paa den Tid, da den
fransk-østerrigske Krig var i Udbrud, og mærkværdigt
nok fik det engelske Folks Deltagelse for udenrigske
Forhold større Indflydelse paa Afgørelsen end den
indre Politiks Interesser. Folket ønskede at se
Italien befriet og forenet; Whig-førerne havde i Tide
og Utide udtrykt deres varme Følelser for Sardinien
og deres Afsky for det østerrigske og det pavelige
Herredømme, og havde vundet Folkeyndest derved;
det Derby’ske Ministerium gjorde tvertimod Alt for
at bilægge Striden mellem Frankrig og Østerrig,
opgav til sidste Øjeblik ikke Haabet om Fredens
Opretholdelse og blev saaledes mistænkt for at ville
tjene det reaktionære Østerrig; da det dog blot for de
engelske Interessers Skyld forsøgte at dæmpe Napoleons
Krigslyst. Naar man opmærksomt læser de Taler,
Disraeli i hine Dage holdt om Udenrigspolitik, vil
man ikke nære Tvivl om at hans Samhu langt mere drog
ham til den franske «Allierede» end til Østerrig; men
man vil rigtignok ogsaa faa det Indtryk, at han ikke
havde dannet sig nogen klar Forestilling om Gavour’s
Geni og alvorlige Vilje, der maatte fremtvinge Krigen,
l en lignende Uklarhed befandt han sig øjensynligt
med Hensyn til Bismarck kort før Udbruddet af den
fransk-tyske Krig, han talte ogsaa dengang stadigt
om Muligheden af ved klogt mæglende Politik at
opretholde Freden. De nævnte Statsmænds storladent
simple Udenrigspolitik var hans Væsen saa fremmed,
at hans sædvanlige Gætningsevne svigtede overfor dem.
Han har, lige indtil Italiens Enhed stod der
som en Virkelighed, med yderste Kulde betragtet
alle italienske Enhedsbe-stræbelser som upraktiske
Sværmerier, der vilde strande paa Østerrigs Magt og
paa de katolske Staters Interesse af at sikre Paven
hans verdslige Herredømme. Det engelske Vælgerfolk,
som gerne personificerede’ Østerrig i hin General
Haynau, over hvem Londoner Bryggerknegte havde holdt
Lynchjustits ved at slynge ham ud i Bryggerkarret til
Straf for hans grusomme Undertrykkelse af Oprørene
i Lombardiet og Ungarn, bragte paany den formentlig
Østerrigsk sindede Regering i Mindretal. Ved den
første Underhusafstemning havde Kabinettet tretten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
