Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
At hun kun var Anledningen, det er i og for sig
bevist derved, at Forholdet til hende gjorde ham
til Digter, forsaavidt han med sine Anlæg kunde
blive det, det vil sige det concentrerede de productive
Kræfter i hans Sjæl, gav de uvisse billeddannende
Tendenser i hans Fantasi en Retning og et
Midtpunkt. Det er ligefrem udtalt i »Synspunktet f.
m. Forfvirksomhed» S. 64, hvor han nævner det
«Factum», der gjorde ham til Digter. Det er
desuden tydeligt af mange ufrivillige Bekjendelser.
Det er ham selv og ingen Anden, der har
udstødt det Hjærtesuk, der fra Dagbogen er gaaet
over i «Enten-Eller»: »For mig er Intet farligere
end at erindre» og denne tungsindige Klage, der
tindes i «Enten-Eller» og gjentindes og varieres i
«Gjentagelsen»: Kun Erindringens Kjærlighed er
lykkelig. [1]
Det er ogsaa ham selv, der dybt har sandet
det dybe og smukke Vers af Poul Møller, i hvilket
en ung Elsker drømmer sig gammel, hensætter sig
i sin egen Alderdom for derpaa «ligesom gjennem
et helt Livs Tragt» at indsuge sin Ungdoms Lykke:
Da kommer en Drøm fra min Ungdomsvaar
Til min Lænestol —
Efter Dig jeg en inderlig Længsel faaer
Du Kvindernes Sol!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
