- Project Runeberg -  Den norske Gjøa-ekspedition til den magnetiske nordpol og gennem Nordvestpassagen 1903-06 /
49

(1912) [MARC] [MARC] Author: Godfred Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1. Fra Kristiania til Gjøa Havn.

49

bort fra Øen med de ensomme Grave. Kursen sattes
mod Peel Sund, der fører sydpaa mellem Prinsen af
Wales’s 0 og Nord Somerset Øen.

Vi flk straks tæt Taage; ind i Peel Sund
skaffede Kompasset os, men det blev stedse trægere og
trægere, og ud for Prescott Øen nægtede det Tjeneste.
En lille Klaring af og til viste os Strædets Kyster,
saa at vi kunde tage os frem. Indtil Coutts Øen,
lidt Syd for Bellot Strædet (mellem N. Somerset og
Boothia Felix), havde vi nogenlunde isfrit Farvand.
Men der mødte vi atter Isen. Vi var nu saa langt
henne paa Aaret, at Nætterne var mørke, og vi fik da
her en rigtig uhyggelig Nat: drivende Is, Mørke og
Taage. (For den følgende Del af Rejsen se Kortet S. 63.)

Under saadanne Omstændigheder drejer man
under, d. v. s. man drejer op, til man faar Vinden
næsten forind, og sejler saaledes frem med ganske faa
Sejl. Paa den Maade kan man bedst holde sig klar
af Isstykkerne. Det er naturligvis fristende at fortøje
ved en stor Isskodse, og lade sig drive med den.
Men gamle Ishavsfarere siger, at i saa Fald kan man
være sikker paa, at Isen klumper sig sammen om
den Skodse, man ligger ved, saa at man daarligt kan
komme fra Stedet, naar det bliver Dag. Jeg kan
ikke give nogen fyldestgørende Forklaring paa dette
Forhold, men jeg har flere Gange haft Lejlighed til
at overbevise mig om, at det slaar til. Holder man
derimod gaaende for smaa Sejl, er man bedre stillet,
naar det bliver lyst nok til, at man kan holde paa.

Og saadan gik det ogsaa denne Nat. En lille
Klaring hen paa Morgenstunden viste os Isen mere
spredt. Vi kom igennem til aabent Vand, saa flk vi
atter Stille og Taage. Søgte at holde Kursen Syd; men
Solen, der af og til slog gennem Taagen, viste sig

Gjøa-Ekspeditionen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:49:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gjoa190306/0053.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free