- Project Runeberg -  Den norske Gjøa-ekspedition til den magnetiske nordpol og gennem Nordvestpassagen 1903-06 /
116

(1912) [MARC] [MARC] Author: Godfred Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

116

Gj øa- Ekspeditionen.

laa paa Siden af os, og aldrig er vel nogen Baad blevet
roet som den. Men da Ulykkesstedet var naaet, var
der intet at se til Manni, han var forsvundet med sit
Gevær, kun Prammen viste Stedet, hvor det var sket.

Det var den frejdigste Unggut, man kunde tænke
sig, 16—17 Aar gammel. Altid i godt Humør, altid
kæk, altid hjælpsom. Vi havde lært at holde af ham,
og vi kom til at savne ham. Og det tør jeg sige,
efter hvad jeg kendte til hans Karakter, at han
fortjente at komme til en af de bedste Jagtpladser i sine
Fædres Paradis, Maanen. —

Vi lettede fra vort sidste Mødested med
Eskimoerne under megen Raaben og Vinken. Kort efter
passerede vi Stedet, hvor Strædet kun er 3A Sømil
bredt; her var vort lægeste Lodskud 3 Favne. Saa
fortsatte vi Rejsen i mere aabent Vand.

Længere Vest paa havde vi en meget vanskelig
Passage mellem Øer af den store Gruppe, der var
blevet kortlagt paa Slædeturen om Foraaret. Isen
blokerede de bredere Passager, saa at vi maatte sno os
frem i smalle Aabninger mellem Holme og Skær. Vi
maatte have Baad foran for Oplodningens Skyld og
maatte passere over Strækninger med kun 10 Fod
Vand, hvor Bunden med store Sten skinnede
uhyggelig tydelig frem gennem det stille klare Vand.

Vi slåp uden Uheld klar af Øerne. Thi vore
Erfaringer fra den første Sommers Sejlads, da vi
stod Stræderne ind, havde lært os at gaa frem med
største Forsigtighed. Kun een Mand havde Frivagt
ad Gangen, saa der blev ikke megen Søvn til hver.

Vi var stadig plaget af Isen, indtil vi naaede
Dease Strædet, Farvandet mellem Amerika og Victoria
Land. D. 17. August ankrede vi i Cambridge Bugt,
hvor Englænderen Kaptajn Collinson overvintrede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:49:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gjoa190306/0120.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free