Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14
ensstemmelse i. at et enkelt Gjødningsstof ikke i Længden kan
holde Jorden i Hævd; navnlig synes ensidig Kaligjødsling ikke at
have nogen videre Virkning. Kun ved alsidig Gjødsling med alle
3 Næringsbestanddele eller med Staldgjødning kan Jordens Pro
duktionsevne holdes oppe.
(rjødningsforsøg.
Paa lignende Ua«.6o, som man ved den fysiologiske Jordana
lyse kan bestemme en Jords Trang til et vist <3M6nin^Bßtc>f, kan
man forsøgsmæssig bestemme et forelagt Gjødningsstofs plante
producerende Evne. Som ved alt Forsøgsvæsen gjælder det ogsaa
her en Sammenligning. Man vil sammenligne den Virkning, der
fremkommer som Følge af Gjødslingen med et Stof, med den Virk
ning, der. under for•øvrigt lige Forholde, vilde frembringes af et andet
dermed komparabelt Stof, eller med den Virkning, der frembringes,
naar Gjødslingen helt udelades. Paa en mangelfuld Gjennemførelse
af det sammenlignende Princip, der saavel her som ved Udførelsen
af Fodringsforsøg trænger en meget omhyggelig Overveielse ’), be
l) Sebelien: Das vergleichende Princip in dem landwirtschaftlichen Ver-
suchswesen etc. Bericht der ste internationalen Kongresses fiir ange-
wandte Chemie. Berlin 1903. Bd. 111. 8. 832. — Se ogsaa Norsk Land-
mandsblad 1903. S. 309.
De enkelte Gjøc ningsstoffers r lative Evne til at h Dide vlin-
gerne oppe fremgaai af følgende ( V 6 1-81’ ;t over Udpini tgs- o Er-
statningsforsøg i 3 L ande vedrørend Byg i^rlliiinZ paa s; MM 6 ord:
43
’EZ
P
o
jr.
I
>.
7.
c
¦H
CO
O
fe.
3
E
c x
-<— Si
o
S co
> o
W fe
isi faæ + >" -+-
fe M
¦~-
*£ >¦• _,
ila
do
il
bu
+
Rothamsted 1852—91 .
Kjøbenbavn 1863—86 .
100 z 176
100 174
132
169
109
107
259
167
136 192
145 —
145 129
264
181
294
206
1869—80 . . . . 100 137 126 105 140 217
Som man kan vt nte, er R^ isultaterne i Enkelthederne tem telig
forskjellige efter Fors Jgsstedet, — dog hersker der en tydelig l ver-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
