Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GJØNGKHØVDINGF.N.
6l
»Hans Ærinde?«
»Jeg bringer naadige Hr. Oberst denne Ordre.«
Svend rakte Obersten et Papir, som han havde skjult under sin Køllert.
Sparres Opmærksomhed lod til at fordobles, hans Øjne vedbleve ufravendt at være
rettede paa Svend, medens han modtog Ordren. Svend syntes ikke at lægge Mærke
dertil, blot engang hævede han sit Blik og mødte Oberstens, men hans Træk bleve
uforandrede, rolige og ærbødige som før. Sparre brød endelig Brevet og løb det
flygtigt igjennem, derpaa vendte han sig i Sadlen og vinkede ad Svend, som var
bleven holdende nogle Skridt foran Fronten.
»Han tjener under Grev Fersen?«
»Ja!«
»Hvem leverede Ham denne Ordre?«
»Grevens Feltskriver.«
»Naar?«
»Imorges ved Daggry.«
»Hvor blev det sagt, at Han vilde træffe mig?«
»I den liden By Rekinde, som jeg nys kom igjennem.«
»Kjender han Vejen til Jungshoved?«
»Saa som saa.«
»Hvorfra?«
»Jeg har redet den tilforn.«
»Hør, Korporal!« vedblev Obersten dæmpet, »jeg veed ikke selv at forklare
mig Grunden, men jeg tror Ham ikke. Papiret og Hans Svar er i Orden; men allige-
vel er Han ikke Den, Han udgiver sig for.«
»Hr. Oberst!« udbrød Svend med en mesterlig paatagen Forbavselse.
Sparre afbrød ham, idet han pegede paa en Pistol, hvis messingbeslagne
Kolbe var kommen tilsyne under Køllerten i den Hast, hvormed Svend nylig havde
fremtaget Ordren.
»Denne Pistol —?« vedblev Obersten med rynket Pande.
»Jeg tog den fra Liget af en Hellebardist, som ligger dræbt nede i Mosen.«
»Alt dette kan være sandt,« vedblev Sparre, »og har jeg taget fejl skal det
ikke være til Hans Skade; men indtil jeg faar Vished, rider Han her ved min Side,
og hvis jeg fornemmer til ringeste Uraad, stikker jeg ham et Pistolløb i Øret og
trykker af. Har Han forstaaet mig?«
»Nøjagtigt, Hr. Oberst!«
»Hvor gaar Vejen?«
»Langs med Gjærdet hist henne og derfra ned igjennem Skoven.«
Obersten kommanderede fremad, og Skaren satte sig atter i Bevægelse. Ved
Indgangen gjennem Stengjærdet blev der gjort Holdt, medens Rytterne eftersaa deres
Bøsser. Disse Skove, som de skulde drage igjennem, vare allerede Svenskerne be-
kjendte som Tilflugtssteder for Svend Gjønge og hans Folk.
Solen var endnu ikke gaaet ned. Talrige Flokke af Krager fløj ind fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
