Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GJØNGEHØVDINGEN.
67
»Ikke saa rigtig, Ib,« ytrede Konen forandret. »Jeg mener kun, at han for-
manede os til Skikkelighed.«
»Ja, men saa føjede han noget lidet til,« svarede Ib med en sagte og skjæl-
vende Stemme. »Lille Børn! hviskede han, dengang Jeres Moder fødte Jer til Verden,
bad jeg saa mindelig til Vorherre, om han vilde tage Jer til sig igjen. Gud give, at
I aldrig selv maa gjøre denne Bøn til ham.«
»Og hvorfor falder Du nu paa saa sørgelige Tanker?« sagde Ane, »Du plejer
jo ellers at være den Lystigste af os To.«
Ib lagde sit Hoved op til hendes. »Hvad jeg har udstaaet idag, det forvinder
jeg nok aldrig i denne Verden.«
»Er Du da bange for at betro Dig til mig?« spurgte Konen.
»Nej, An’ Mari’! jeg vilde blot dølge det, saalænge jeg kunde, for det angaar
os Begge.«
»Naa, og hvad saa?< sagde Konen med et trodsigt Udtryk, »har Du da ikke
set An’ Mari’ bære paa Ulykke hele sit Liv igjennem?«
»Det angaar vor Søster Soffi. Hun er død.«
»Desbedre for hende.«
»Ja, men Du veed ikke, hvordan hun døde.«
»Jeg tænker paa Sottesengen. Alt lige siden hun forlod Hr. Lykkes Hus,
sygnede hun hen Dag for Dag.«
»Nej, vist ikke,« svarede Ib med sitrende Læber. »Nu skal jeg forklare Dig,
hvordan hun døde. 1 Middags listede jeg mig op igjennem Skoven til hende, for jeg
vidste, hun glædede sig, hver Gang vi havde udrettet noget mod Svensken, og hun
skulde nu høre vor sidste Bedrift. Dengang jeg kom udenfor Ørremandsgaard, hvor
hun tjente, saa jeg Fru Kirstens Hus besat med Svenske. De raabte og skrege og
sloge den rige Frues Vinduer ind og kastede Borde og Stole ned i Gaarden. Ride-
fogden sagde, at tre af vore egne Bønder havde ført Fjenden derop og fortalt ham
om Fruens mange Penge. Saa listede jeg mig ind paa Gaarden op mod Soffis Kammer.
Dørene stode aabne, og i Salen holdt de svenske Høvedsmænd Forhør over den rige
Frue. Hun svor til Djævelen paa, at hun ikke ejede en Sølvstob paa hele Gaarden,
og skreg og bad for sig, det ynkeligste hun kunde, men en af Bønderne lo deraf og
sagde: De naadige Herrer tro hende ikke, hun har pinet Penge ud alle sine Dage
og holder dem vel forvarede her paa Slottet. Derom kan ingen vide bedre Besked
end den kjønne Soffi Abelsdatter, som har været hendes højre Haand. Saa grebe de
Fruen, bandt hendes Tommelfingre sammen og stak en brændende Lunte af Hampe-
garn imellem dem, og derpaa toge de fat paa Soffi.«
Ib tav, han skjulte sit Ansigt i Hænderne og vendte Hovedet bort.
»Fortæl kun Resten med, lille Ib!« sagde Ane Marie kort og bydende. »Det,
Du kunde se paa, kan jeg vel høre.«
»Soffi blev hentet op af Sengen, og da hun ikke mægtede at staa paa sine
egne Ben, satte de hende ned i Fruens Lænestol og spurgte, om hun vilde gaa til
Bekjendelse. Hun rystede med Hovedet og sagde, at hun intet vidste. Saa toge de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
