Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3;o
DRONNINGENS VAGTMESTER.
omgave hele Bygningen. Afstanden mellem Gravene og Ringmuren var ikke stor og
beplantet med Frugttræer og Buske. Mod Nord, Øst og Vest værnede derimod alene
Gravene omkring Slottet.
Murene paa Gjørsløv vare over to Alen tykke. Slottet strakte ikke blot sine
sirlige Spir mod Himlen, men selv under Jorden fortsattes Murene ligesom Rødderne
af et mægtigt Træ, med Hvælvinger, der endte med en Udfaldsport ved Graven tmod
Vest, Celler og Gange, hvortil aldrig noget Vindpust havde naaet, og hvortil ingen
Solstraale kunde trænge, mørke, uhyggelige Opholdssteder, hvori man kun hørte den
monotone Lyd af Vanddraaberne, der dryppede ned fra de fugtige Loftshvælvinger,
og hvortil aldrig nogen Bevægelse ude fra Verden naaede.
I Nærheden af Vindebroen, ved et Skydeskaar, havde Palle været posteret
fra den tidlige “Morgen. Han forstod at give sig forskjellige Beskæftigelser paa dette
Sted og holdt paa samme Tid uafbrudt Øje med Vejen, som paa den anden Side
Graven førte ned fra Vindebroen. Skildvagten ved Broen fandt sig taalmodigt i
Drengens Nærværelse, thi Palle havde ved sin Ankomst i Smug medbragt en fyldt
Vinkande, som stod skjult under en Busk, og hvortil Rytteren jævnlig rettede
sin Gang.
»Gid Du ske tusinde Ulykker, Dreng!« udbrød han endelig, »hvad er det,
Du tager Dig for her?«
»Strenge Herre ser jo nok, at jeg danner mig et kjønt Skaft til min Mad-
kniv,« svarede Palle, idet han rakte sit Værk hen mod Dragonen.
»Men hvad kigger Du bestandig ud af dette Skydehul efter?«
»Ak, jeg har haft en stor Sorg idag, Hr. Rytter!« svarede Palle med et dybt
Suk, »min Ravn fløj imorges ned i Skoven og er ikke vendt tilbage siden. Men den
kommer nok, med mindre der ellers er sket den en Ulykke.«
»Hvordan Djævelen skulde vel din Ravn være kommen til Ulykke?«
»Den kunde jo være bleven forgjort. 1 kjender ikke denne Egn saa godt
som jeg, det vrimler her af Hekse og Troldkvinder. — Der kommer nu f. Eks. et
gammelt Kvindfolk ud af Skoven, rokkende ved sin Stok, hun kan mere end sit
Fadervor og har stiftet meget ondt i sine Dage.«
Medens Palle sagde dette, kom en Kone frem paa Skovstien. Vinden blæste
hendes Kyse tilbage, under denne viste sig Kulsoens rynkede Ansigt. Palle og
Rytteren vare skjulte af Ringmuren og saae ud gjennem Skydehullet.
»Er det en Heks?« spurgte Rytteren.
»Ja, en af de allerværste i hele Herredet, hun kan skille en Mand ved Helsen
og Huld blot med et Blik af sine onde Øjne.«
»Det var da Djævels!«
»Jeg kjender En, som fik Kolden, da hans Klæder rørte ved hendes, og en
Anden, som hun læste den faldende Syge til, formedelst hans Hund gøede ad hende.
Det lader til, at hun kommer herover,« tilføjede han ængsteligt. »Strenge Hr. Rytter
giver hende vel ikke Forlov til at gaa over Broen?«
»Titusinde Ulykker skal hun faa, men ikke komme ind,« svarede Dragonen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
