Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
133
Jeg trængte ikke paa med den Bemærkning,
som frembød sig, at der ved hans Ord blev
Uklarhed med Hensyn til selve den historiske
Grund, og i Virkeligheden kommer man da heller
ikke til en tilfredsstillende Formel, medmindre
man faaer Syn paa, at al menneskelig Historie,
som Aandshistorie, er hellig, at den viser en
Væxt, en Udvikling fra Urtiden eller Urdybet,
fra den guddommelige Aande, hvormed vor hele
Slægt fødes, og ifølge hvilken dens Afdelinger,
i Mangfoldighed og Forskjellighed, og dog tillige
med indbyrdes Slægtskab, frembringe Lov, gjen-
skabe Gudsbilledet og stræbe efter Enhed. Inden-
for dette kan da indrømmes Jødefolket en høj,
men ikke en særskilt Plads som Aandsredskab,
og den bibelske Beretning om Sinai-Begivenheden
bliver da rigtignok, som Rabbi Astruc mener,
Poesi, men i ægyptisk Betydning, idet nævnte
Folket brugte Ordet Akhu til at betegne baade
Guds Aand og den guddommelige Aande, Inspi-
ration, Poesi, hvormed Samfundet skaber sin
Religion. Men dette er en sildigere Tanke, og
jeg vender tilbage til hin Samtale for 25 Åar
siden.
Han vedblev: Jeg mener ikke, at Jødedom-
men skal staa stille, eller at den ikke bærer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
