Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136
selv. — Men, svarede jeg, derom kunne I jo selv
afgive Vidnesbyrd! Have I som jødiske Børn
lært det? Eders og mine Forfædre vare en Na-
tion, der stred haardt og bukkede under, og
naar har man i en saadan Nation ikke følt Had?
Er der ikke overalt, ogsaa mellem kristne Na-
tioner, Nationalhad? Vi have jo ogsaa lidt meget;
det er et Under, at vi ere slupne igjennem de
barbariske Forfølgelser, Baal og Brand, Kors-
fæstelse, Spidning og Fodspark, som vore Fædre
og Mødre gik igjennem, og er det ikke i Na-
turens Orden, om der har lydt Forbandelses-
skrig fra os? Men med vor Religion, vore fælles
Bønner til Gud, er det en helt anden Sag! Jeg
var i min tidlige Barndom i et gammeldags
jødisk Hus, og jeg har som voxent Menneske
gjennemseet de Bønner, man lærte mig: de inde-
holde kun Velsignelser. I maa kunne vidne det
Samme. Jeg holder ikke paa Jødedommens For-
mer; men den er i sin Grund en stor Kjærlig-
hedens og Retfærdighedens Religion. Lad der
ikke blive kastet Sten eller Snavs paa vore
Fædres Grave!
Den unge Præst kom tilbage og studsede
ved at se os i Gruppe i den dybe Tavshed, der
pludselig indtraadte ved hans Nærmelse. - Man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
