- Project Runeberg -  Udvalgte Skrifter. Romaner, Fortællinger og Skildringer / Andet Bind /
8

(1916) [MARC] Author: Meïr Aron Goldschmidt With: Julius Salomon
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Paa Danau og mellem Bjergene - I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

8 PAA DONAU OG MELLEM BJERGENE

Det var en høj, kraftig Mand paa henved 50 Aar, med et
krigersk, aabent Ansigt og med hin ovale kraftige Hoved-
form, som man især møder i Sydøsterrig, nær den itali-
enske Grænse, og som antages for Tegn paa stor Hjertens-
godhed og jevn Forstand. Ogsaa han bar det mørke,
bløde Gemseskæg som en Slags bred Cocarde i sin grønne
Hat. Det betyder, at man har fældet en Gemse; Jægeren,
der har skudt en Ørn, en Grib eller desl., sætter Fuglens
Fjer i Hatten; Landmanden eller Gartneren sætter Blom-
ster. Man kan jo rigtignok kjøbe Bedriftens Tegn og
pynte sig med dem, men vil have Vanskelighed ved at
hævde sig i Bjergegnen og undgaa Ubehageligheder. —
Det viste sig, at den gamle Digter Castelli var ombord til-
ligemed sin Hustru. Majoren sluttede sig til den lille
Kreds, og nu var der dannet et Centrum for Selskabelig-
heden ombord. Det Tydske blev talt i mange Dialekter;
thi om det saa var Serbien, var det repræsenteret, nem-
lig ved en Præst i lang, mørk Talar, bred Hat og med et
langt brunt Skæg. — Samlivet og Samtalen paa Skibet
fik for en Stund et stærkere Sving end sædvanlig, foran-
lediget ved Castellis spøgende Paastand, at vi i Danmark
ikke kjendte Blumauers Lovsang til Donau. Nogle Vers
af den bleve reciterede og gjorde deres Virkning. Menne-
sker, der skulle danne en Stat sammen og have Villie der-
til, behøve et Symbolum. Beboerne af det østerrigske
Monarki have ikke et saadant paa samme Maade som æf. Ex.
"Franskmændene eller Engelskmændene, hvem Stamme-
slægtskab og Sprog saa fuldstændig forener. Østerrigerne
knyttes sammen ved Følelsen af de østerrigske Landes
Naturmagt, af den Rigdom, som vælder ud af Jordens
Indre gjennem Bjerg og Skov, Sø og Agerland, af den
Frodighed, som er i alt Levende, og som har berettiget
til hint historiske Raab: ,,Auf, gewaltiges Oesterreich!"
Et Symbol paa denne Naturmagt og Vælde er Donauen;
ved Synet af dens majestætiske Skjønhed, af de stærke
Strømme, der forene Rigets Hovedstæder: Linz, Wien,
Presburg og Buda-Pest, faar Østerrigeren en Følelse af
Nationalitet og Enhed. Et andet Symbolum er ,,den ridder-
lige Kejser" med ,,den skjønne Kejserinde”, Om han
virkelig er ridderlig og hun skjøn,-vide de Færreste; men

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:02:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gmudvalgte/2/0012.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free