- Project Runeberg -  Udvalgte Skrifter. Romaner, Fortællinger og Skildringer / Andet Bind /
138

(1916) [MARC] Author: Meïr Aron Goldschmidt With: Julius Salomon
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hvorledes man lever i Rom

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

138 HVORLEDES MAN LEVER I ROM

Kl. 9/, giver Leopoldo, ved at slukke Lysene, Tegn til,
at han vil lukke, og Kl. 10 er Dydsforeningen iseng; thi
den er oppe tidlig om Morgenen til Arbejde. Men De har
ikke nødig at gaa tilsengs saa tidlig, dersom De ikke
vil, og De behøver heller ikke at sidde i Osterien til Kl.
9%/,. De kan gaa og besøge en Familie, og der er altid elsk-
værdige Familier fra Norden i Rom, ligeledes engelske
og tydske, til hvilke De uden stor Vanskelighed kan faa
Adgang, hvis De er tolerant og ikke forlanger, at de skulle
tale Dansk. Og endelig er der jo ogsaa Italienerne i Rom,
skøndt de fleste af os lægge lidet Mærke dertil. Hvis det
er Løverdag Aften, vil De gjøre Ret i at gaa op i Skandi-
navisk Forening. Den bestaar ved Bidrag fra de tre nor-
diske Riger og er aaben hver Dag og Aften; men det er
blevet Skik, at Damerne kun komme der Løverdag Åften.
Saa har Ravnkilde fordetmeste sørget for Musik, og det
en fortræffelig. Romeren Sgambati og Engelskmanden
Bache spille Piano, Castellani, Broder til den be-
rømte Guldsmed, foredrager dramatisk udtryksfulde, ko-
miske eller alvorlige Operasange, den franske Maler D u-
rand med den smukke, sympathetiske Stemme synger
Fransk eller Italiensk, ikke at tale om vore Damer, der
synge vore egne Sange. Og det er maaske noget af det
mest Eventyrlignende, Feagtige, ved Livet i Rom, naar
man, efter at have været med Sindet hjemme, ,,i de dybe
Dale" og , lyttet til de Fugle smaa, som tale", kommer
ud under Sydens forunderlig blaa Nathimmel og under
de vidunderlig talløse, tindrende, guldglimtende Stjerner,
der først synes at smile med barnlig Venlighed, men,
jo længere man seer ind i dem, blive alvorsfuldere og
gribe Sjælen med Uendelighedens Magt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:02:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gmudvalgte/2/0142.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free