- Project Runeberg -  Udvalgte Skrifter. Romaner, Fortællinger og Skildringer / Andet Bind /
359

(1916) [MARC] Author: Meïr Aron Goldschmidt With: Julius Salomon
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dagbog fra en Rejse paa Vestkysten af Vendsyssel og Thy 1865 - V. Lilleheden. Baggsvogn

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

DAGBOG FRA EN REJSE I VENDSYSSEL OG THY 359

for at opnaa en god Handel, gaar dog efter Kjøbet Alt til
med Ærlighed. Sælgeren feder det solgte Svin, som om
det var hans eget, og hvis Kjøberen har regnet fejl, betaler
han alligevel efter Aftalen, skjønt den ikke var skriftlig.
»Man maa handle, saa man kan komme igjen.”

Jeg vilde prøve, hvordan en saadan Handel gik, og for-
søge, om jeg kunde sælge nogle af min Værts endnu usolgte
Dyr. I den Anledning henvendte jeg mig til Landmand
og Pranger Hr. Severin Jensen, der gik ved Havnen, og
foreslog ham at kjøbe dem. Han saa paa mig fra Siden
med et Blik saa lynsnart, at jeg først opfangede det, da
det var ved mine Fødder, og svarede ikke et Ord.

Til Mundheldet: ,,Adelsmænd og Rotter trives ikke i
Vendsyssel", hører en Historie fra Fredrikshavn. Et Vrag
kom ind, og man fik Mistanke om, at en Rotte, og det en,
der syntes at have Haab om at stifte Familie, var gaaet
iland. Der blev gjort Jagt paa den, men forgjæves. Sam-
tidig kom nogle Østersskrabere formedelst Storm iland
og fik Tilladelse af en Kjøbmand til at sætte deres Red-
skaber ind hos ham. Næste Morgen, da Kjøbmanden kom
ind i Rummet, hvor bemeldte Redskaber henstode, blev
han opmærksom paa, at en Østers henne i Krogen hop-
pede og sprællede, hvad disse Dyr jo ikke pleje van.
Ved at se nærmere til opdagede han, at Østersen havde
fanget Rotten. Saa utrolig Tingen end lyder, gives der dog
en rimelig Forklaring: Rotten kan have løbet hen over
Dyret, medens det aabnede sin Skal paa Klem, og kan
have faaet Halen ned deri. Saa klemte Østersen til, og
Rotten kunde ikke slæbe den bort. Østersen blev til Be-
lønning for sin Daad kastet i Havet med sit Bytte.

En anden Historie — der synes mig karakteristisk
for denne Overgangstid, da Bonden dunkelt aner Mulig-
heden af igjen at kunne blive første Stand, men kan
være kejtet nok i Forsøget, han selv skal gjøre — er
denne: En navngiven Bonde kom ind paa Gjæstgiver-
gaarden i Hjørring og traf der en Forpagter — en af ,,Folk
med Hvidt i Brystet", som man her kalder de Dannede
— ifærd med Frokosten. Han bad om Tilladelse til at
spise ved samme Bord. — ,Ja, naturligvis,” svarede For-
pagteren, ,,De har her samme Ret som jeg.” — Bonden tak-

23+

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:02:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gmudvalgte/2/0363.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free