Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90 LIVS-ERINDRINGER OG RESULTATER
ham; en anden Lærer læste Latin for ham i Klassen.
Alle Drengene undtagen Brodersen, Duxen, talte om, hvor
streng han var, og jeg var ganske angst for, at han skulde
komme sig. En Dag, uden foregaaende Varsel, var han
tilstede: en smækker Mand paa omtrent tredive Aar, lidt
over Middelhøjde, meget bleg, med grøn Skjærm over
Øjnene. Jeg skottede op i hans Ansigt, men kunde ingen
Strenghed se, ingen anden end, som jeg nu vilde sige,
Renhedens, og den gjorde underlig godt, medens den
unægtelig ogsaa skræmmede. Han hørte os ikke i vore
Lektier, men anstillede en Slags almindelig Examination,
med nogen Skarphed, men uden Vrede, ej heller Ros eller
Dadel, indtil i sidste Øjeblik, da han sagde: ,,Det er daar-
ligt! I skal kunne Eders Ting som Brodersen og Gold-
schmidt." Det sagde Strengheden! Fra den Dag tilhørte
jeg ham og Intelligensens Verden.
Men det er dog sandt, at Noget kom til. En af de nær-
mest følgende Dage tydede han et Stykke af Livius for
os. Det var hin Episode i Kampen mod Latinerne, da
Titus Manlius Torquatus anførte Romerne og under Døds-
straf forbød, at Nogen overfor Fjenden maatte træde
ud af Rækken, og da hans egen Søn, som blev udfordret
af en kæmpestor Latiner, overtraadte Forbudet og ned-
lagde sin Modstander. Hans Undergivne førte ham i Triumf
tilbage til Lejren, til Feltherrens, hans Faders Telt. Da
mindede Feltherren om den givne Befaling, kjendte sin
Søn skyldig til at dø for Brud paa Disciplinen og bød:
I, lictor, deliga ad palum! (Frem, Lictor, bind ham til
Pælen, d.v.s. for at halshugges). Da Nielsen oplæste
de Ord: I, lictor, deliga ad palum, kom jeg til at se op
paa ham: hans Læber bævede, og Taarer traadte ham i
Øjnene. Altsaa, det vi læste, var ikke blot Lektie, Ro-
mersproget var ikke opfundet, for at vi skulde gaa i
lærd Skole og blive Studenter, de Mennesker havde levet,
saadan var en ung Helt død, og dette og meget Mere —
thi man kan jo i et saadant Øjeblik tænke, føle, opleve
utroligt Meget — meddelte Nielsen mig, ikke med Ord,
men med sine Læbers Bæven. Lad Forfængeligheden,
da han i en foregaaende Time nævnte mig, have havt
sin store Del i at vække og knytte mig til ham, dette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
