Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
232 LIVS-ERINDRINGER OG RESULTATER
ken er stor eller lille, hverken jødisk eller kristelig,
splinterny, med sund Sans og alligevel forstaaelig for
Publikum." — ,,Det faar jeg vel," sagde jeg." — ,,De er
et letsindigt Menneske," sagde han.
Jeg havde havt Vanskelighed ved at holde Løftet; thi det
nyttede ikke at tænke over Recepten, han havde, givet,
og at ville; Sligt har jo sine egne Veje. Men en Dag har
Vinden vel bragt et Minde til Sindet, Fortællingen kom af
sig selv som en Fugl, der flyver ind ad Vinduet og lader
sig fange, og strax bragte jeg ham den.
Da jeg kom til ham den Aften, vilde han først nødig
have mit Besøg. Han var fuldstændig inde i sin Literatur-
glæde. Han læste Korrektur paa et Digt af Øhlenschlæger,
og for ret at forstaa hans Stemning derved maa man huske
eller erfare, at Øehlenschlæger paa den Tid saagodtsom
ikke havde noget Navn herhjemme. Der var gaaet lang
Tid, siden han havde udgivet noget Betydeligt; man syntes
mest at huske hans svage Ting; han levede imellem os
som en gammel Mand, var endnu ikke død, gaaet over i
ny Ungdom, og endnu havde Høst ikke med sin energiske
Boghandler-Virksomhed begyndt de Udgaver, der gjorde
Digteren i fornyet Storhed kjendt i Norden. Møller for-
talte med en Blanding af Uvilje og Velbehag, at da han
havde tilbudt en Boghandler Forlaget af ,,Gæa" og blandt
andre Bidragydende nævnt Øehlenschlæger, havde Bog-
handleren sagt: ,,Aa, det Navn lokker ikke længer Kjø-
bere.” Møllers Pietet for Øehlenschlæger var forøget ved
den Uret, han led, og ligesom i Bevidsthed om at gjøre
en god Gjerning, at bringe Themis’s Vægtskaal i Orden, og
samtidig have noget Daarligt i Folket at se ned paa, var
han nu ifærd med at give Øehlenschlæger Ærespladsen og
læse Korrektur paa hans Digt med en Slags religiøs Omhu.
Han gav mig en Korrektur at læse, medens han selv
læste ,,Min Onkels Tømmerplads", og da han var færdig,
sagde han: ,,4a, jo, det kunde være værre, eller jeg vil
endogsaa sige, at det er ikke ilde." Det var efter hans
Maade at tale paa en stor Kompliment. Derpaa skiftede
Rollerne. Han begyndte at oplæse sine egne Digte til
»Gæa”, for at jeg skulde sige min Mening om dem. Det
var omtrentlig første Gang, at han overfor mig kom frem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
