Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
242 LIVS-ERINDRINGER OG RESULTATER
svigtet mig selv; det laa ikke naturligt for mig at ville
her hjemme eftertragte noget ,,positivt Godt" i det offen-
lige Liv; den ætsende jødiske Natur forlangte Had, og i
Hadet havde jeg havt min Styrke. Hans Ord bare intet
Præg af ;vulgært Jødefjendskab — det laa overhoved Møller
meget fjernt —, men vare som kammeratlig Tale under fire
Øjne og syntes i deres rolige Bitterhed støttede til en
uafviselig, verdenshistorisk Kjendsgjerning. De vare da
heller ikke ganske nye dengang, ligesom de ikkeere blevne
forældede; det er en Mening, overfor hvilken man kan
staa forlegen, ligesom rettelig anklaget, fordi der kan
være Sandsynlighed, ja delvis nogen Sandhed deri, men
en Sandhed, der i det Hele og Almindelige skal gjøres
til en Usandhed.
For at fri mig fra det Tryk, hvormed hans Paastande
kom ned over mig, skiftede jeg Front og spurgte ham:
Hvad har De selv udrettet ved ikke at ville noget Posi-
tivt? Hvad har Deres Æsthetik faaet tilvejebragt, om end
blot literært i Digtning? Hvor er det, som vi i forrige
Tider haabede paa? — Hvad har De imod mine Digt-
ninge?” — Saa kom jeg med Kritik af, hvad jeg erin-
drede, lige fra ,,Arion" til hans nys udgivne Digte. Det
er meget værre at kritisere en Digter mundlig end paa
Prent; det sætter mere ondt Blod. Det ene Ord tog det
andet, og det var paa et hængende Haar, at vi vare
blevne ligefrem, spidsborgerlig Uvenner. Saa kom jeg
lykkeligvis i sidste Øjeblik til at minde ham om det For-
bund, han havde sluttet med mig: at vi for Literaturens
Sandheds Skyld skulde, om fornødent, staa imod hin-
anden og holde os unge og stærke dearved. Ved dette
Minde om særegen og dog sand, fælles Ungdom for-
svandt Uvejret, og han sagde med en Slags Oprømthed:
Ih, lad øs da slaas! Jeg kan faa Lejlighed til at sige
Meget daraussenfra; kom an!
Jeg gik hjem og nedskrev det, jeg havde sagt, om-
trent lige saa hvast, men med tilføjet Udsigt til en lys,
lykkelig Fremtid som Følge af hans Rejse, og sendte
ham det. Han sendte mig det tilbage, og det blev trykt,
i ,,Nord og Syd" i1ste Bind Pg. 166, med Anmærkning om,
at det havde været meddelt ham før hans Afrejse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
