Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
270 GIFT
Jeg har ikke Noget at mindes særlig fra den For-
aarstid undtagen Lidt fra Aftenen før Bryllupet. Jeg gik
saa højtidelig stemt omkring og var ganske bange for
Præsten og hans Prædiken, fordi jeg var vis paa, at den
vilde blive holdt ganske i Almindelighed uden at slaa
ned i os. Det syntes mig næsten, at det var mig selv,
der burde holde Talen, og alligevel kunde jeg ikke finde
mange Ord og havde da ogsaa en Fornemmelse af, at
det vilde blive latterligt, om jeg fandt dem. Men da vi
skiltes hin Aften for først at gjenses ved Altret, tog jeg
hende tæt i mine Arme og sagde: ,,Nu er det for Tid
og Evighed, og nu gjælder det med Magt for os Begge
om at bygge vort Hus paa Sandhed.” — Hun svarede:
»For mig er Du Sandheden."
Naa, De ved, at det gik godt; De har selv set det.
Det gik jo endog saa godt, at jeg sagde til Dem de
Ord, jeg nu saa underlig imindes: at vi havde faaet
tilvejebragt noget saagodtsom Fuldendt. Saadanne Ord
er det ikke godt at sige. Det er ikke, fordi jeg har den
Tro, at der i Luften om os ligger et Væsen, der lurer
paa jos og bliver vred jover et uforsigtigt eller pra-
lende Ord og stikker os til Gjengjæld. Men der er allige-
vel en Forsyndelse og en Fare, ikke i Ordene, men i
Sindet, der taler. Man bliver for tryg, og Trygheden
kan gaa over i en Slags Skjødesløshed. Ægteskabet er
Livets største Kunst, tror jeg. Det ses jo nok, eller det
synes, at Mange kunne udføre (det meget kunstløst; men
hvad er saa Udbyttet? De, som ifølge deres Natur gjøre
Fordringer ’ud over det ganske Jevne og Almindelige
og have faaet Noget ud over det Sædvanlige at vogte
paa og glædies ved, maa tage sig vel ivare for at tro sig
liggende ved Bolværket som en Fiskerkvase. Men jeg
troede mig fortøjet.
Hedvig var da tre, fire og tredive Aar. Nogle mene,
at dette er en farlig eller kritisk Alder for en Kvinde,
at hun faar en ny, skuffende Ungdom, ligesom Skoven
om Efteraaret faar Farver, der tage sig ud som Tegn paa
nyt Foraar. Jeg har aldrig brudt mig om at være klog i
de Sager, for det hører til den Slags Klogskab, som man
gaar iblinde ved. Skov og Menneske leve dog til Syvende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
