- Project Runeberg -  Udvalgte Skrifter. Romaner, Fortællinger og Skildringer / Sjette Bind /
347

(1916) [MARC] Author: Meïr Aron Goldschmidt With: Julius Salomon
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FORTÆLLING OM TO BØRN 347

en yngre Mand, ligeledes med noget Anseligt i Ansigt
og Holdning, og et ganske ungt Menneske. Idet de vare
ved at gaa forbi, standsede den hvidhaarede Herre og
sagde oprømt, med fortrolig eller gemytlig Nedladenhed :
»Hvad er det? Er det ikke min gamle Jens Ditlevsen —
ja, jeg husker nok, Du hedder ogsaa Skau .... Hvor-
dan har Du det? Kjender Du mig endnu?"

»Ja, vel, Hr. ’Admiral," svarede Skau, idet han SejEte
sig og blev staaende med Hatten i Haanden ; »Skulde
jeg ikke kjende Admiralen?”

»Hvordan har Du det?”

»Jo, Tak, godt, Hr. Admiral."

»Det er en af dem fra 1801," sagde den Hvidhaarede
til den ;anden Herre. s

Baade han og det unge Menneske lettede paa Hatten
med en Slags militær Anstand ligesom for Flaget.

»Det er min Søn; han er løbet fra os over til Land-
krabberne; han en Oberstløjtnant."

»Ja, vel, Hr. ’Admiral."

»Og det er min Sønnesøn; han er Ingenting
endnu.”

»Han slægter nok sin Bedstefader paa .... og sin
Fader," mente Skau. ;

»Det er muligt. — Er det Din Datter?" spurgte Ad-
miralen, idet han med en let Hilsen lod Øjnene glide
over de to Damer.

»Nej, det er en lille Pige, vi har fra Landet."

»Naa, god Nat, god Fornøjelse! Farvel, Jens — gamle
Knop!"

Mdm. Skau havde siddet som paa Gløder. Hun var
rigtignok stolt af, at saa fornemme Folk standsede og
talte med dem; men hun var tillige angst for, at Ad-
miralen skulde give noget Tegn paa, at han kjendte
hende, og lade falde Vink om hendes Besøg. Nu var
hun dog utilfreds med at være bleven ganske overset.
Marie havde set paa det Fornemme, Store, Berømte,
som Digter eller Kunstner kan se, med den dybeste
Ydmyghed og tillige med Følelse af Slægtskab. Det trak
hende til, og hun drog det ind i sig, fik Del deri, blev
rigere ved det.

23

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:03:36 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gmudvalgte/6/0351.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free