- Project Runeberg -  Udvalgte Skrifter. Romaner, Fortællinger og Skildringer / Sjette Bind /
410

(1916) [MARC] Author: Meïr Aron Goldschmidt With: Julius Salomon
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

410 FORTÆLLING OM TO BØRN

Bekjendtskab. Hvis jeg havde den Ære at være Frøken
Maries Fader, vilde jeg lægge hendes Haand i Hr. Cand.
jur. Skaus Haand og give min Velsignelse; nu har jeg
den Ære at gratulere!"

»Saa har Du havt en Hemmelighed for mig, Barn, i
al den Tid," sagde Fru Stranders dæmpet, idet hun
lykønskende omfavnede Marie.

»Ja, men nu kan Alt blive sagt."

»Nu synes mig, det er fortalt,” sagde Fru Stranders
med et Blik paa Ulrik.

Det mente Marie rigtignok ikke; men Øjeblikket var
ikke til Forklaring. n

Undervejs, fra Classens Have til Grønnegade, blev der
spurgt, svaret og fortalt desto Mere. Hvad der havde
staaet uoverkommeligt for Marie at berøre med Ord,
hvis hun under Mistanke var krævet til Regnskab, var
nu saa let at tale om, opløste sig i levende, jublende
Glæde overfor det Vidunder eller den Magi, at Kammer-
herren saa at sige selv og i det rette Øjeblik havde sendt
Ulrik og hende sammen. Det var magisk og alligevel en
ganske naturlig Ting for de To, der vare fyldte af den.
største Magi, Kjærligheden med dens Tro og Tillid.

»Og nu," sagde Marie skjælmsk, ,,nu er jeg heller ikke
længer bange for din Moder." .

»Bange for Moder?" sagde Ulrik i Sjæleangst.

»Ja! Nu kan jeg sige det; jeg hørte det, dengang din
Moder sagde til Dig, at saadan en fattig og ubetydelig
Pige maatte Du ikke tænke paa at gifte Dig med. Ja,
det sagde hun! Du var saa fornem! Derfor fik jeg saa lidt
talt med Dig. Men nu, ja nu ved Du jo nok, at jeg er
Kunstnerinde, og nu vil ’din Moder ikke være bange
for sin Svigerdatter!"

0, Marie!’ raabte Ulrik, Du Barn fra Haven med
de hvide Blomster! Med Dig kommer Himlen ned til
os!"

Han vendte sig helt om imod hende, saa henrykt tak-
nemlig paa hende, maalte hende med sit Blik, optog hende
i sig.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:03:36 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gmudvalgte/6/0414.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free