- Project Runeberg -  Udvalgte Skrifter. Romaner, Fortællinger og Skildringer / Sjette Bind /
424

(1916) [MARC] Author: Meïr Aron Goldschmidt With: Julius Salomon
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

424 LEVI OG IBALD

D

Blandt de Personligheder, vi fra tidligere Tid kjende
i Forbindelse med Simon Levi, var den besynderlige
Digter Ibald, han, som i Krigens begejstrede Tid var
gaaet frivillig med, men i Intendanturen, og som forholdt
sig paa samme Maade til Livets andre Anliggender: han
blussede altid op, var altid med, men aldrig helt for
Alvor. Denne Bemærkning kan, naar man husker, hvor-
ledes Ibald kom med, ikke i nogen Maade nedsætte den
højst alvorsfulde Intendantur.

Ibald og Simon Levi havde unægtelig aldrig havt syn-
derlig tilovers for hinanden. Med Undtagelse af det Øje-
biik, da Manden af det gamle Testamente gnistrede for
ham med en ubestemt Poesi, havde Ibald i Simon Levi
set den lille Jøde, den skrutryggede Kommissionær, en
Gjenstand af en vis Sælsomhed, som man vænner sig til
og ikke tænker over, og paa den anden Side havde Simon
aldrig glemt den Kaadhed, hvormed Ibald fik ham op
paa Æslet, og som nær havde kostet ham Livet. Senere,
da Simon Levi blev rig, havde Ibald ikke søgt ham. Med
alie sine Fejl havde Ibald saa megen Poesi i Sindet, at
han ikke uden den haardeste Nød kunde, som Spidsbor-
gerne gjøre af Natur, bøje sig for Mammon. Med denne
Slags Stolthed forenede sig en Art Vrede. Tilværelsen
havde været uretfærdig, havde vist sin Gunst mod den lille,
mosaiske Kommissionær og lod Folk med ganske ander-
ledes Krav staa uænsede. Følgelig kunde Ibald siden den
Tid gjerne have gaaet Simon Levi forbi paa Gaden uden at
hilse ham; men Simon var altfor meget Forretnings-
mand til, at dette kunde ske. En Forretningsmand bliver
aldrig med sin gode Vilje Uvenner med Nogen; han har
under sin Færden og Livskamp ingen Plads for ideale
Fordringer, Stemninger eller Særheder; et Menneske, han
engang har gjort Bekjendtskab med, er og bliver ham et
Middel til andre Mennesker, et Led i Kæden, ad hvilken
man føler sig frem til en ,,Forretning". At Simon trak sig
tilbage i Privatlivet, gjorde i saa Henseende ikke ringeste
Forandring; man vænner sig ikke af med sin Natur, og
Simon lod aldrig Ibald gaa forbi uden at hilse og standse

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:03:36 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gmudvalgte/6/0428.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free