Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MASANIELLO 487
bekjendt Afstandene tilsøs vanskelige at bedømme, og
et Skib, der hurtig nærmer sig En, naar man ligger lavt
paa Vandet, synes at voxe urimelig hurtig. Harald kunde
ikke i en Hast afgjøre, om han, naar han skulde over
mod ,,Grundene", havde Tid til at komme forbi Damp-
skibets Boug eller maatte lade det gaa først. Enten det
nu var formedelst hans Usikkerhed, eller fordi maaske
et Vindstød kom i et ubelejligt Øjeblik, skete det, at Baa-
den kæntrede. Fra Skibet havde man holdt Øje med
ham, det bakkede, en ’Baad blev lynsnart sendt ud, og i
det Øjeblik, da Harald var ved at tabe Bevidstheden og
gaa tilbunds, var han greben af en kraftig Næve og blev
bragt ombord i Dampskibet.
Kapitajnen lod ham bære ind i sit Lukaf, der var paa
Dækket, fik ham gnedet og varmet og, da han ret kom
til sig selv, styrket med et Glas Toddy.
Det Første, Harald forlangte, var at blive sat af i
sin Kjøbstad; men derom kunde der ikke være Tale;
thi Dampskibet havde netop anløbet Kjøbstaden og var
paa lige Vej til Kjøbenhavn. Saa vilde han telegrafere
for at forebygge, at han i sit eget Blad skulde anmeldes
som død; men der var ingen Mulighed til at komme i tele-
grafisk Forbindelse med Nogen, og Kapitajnen trøstede
ham med, at hans Familie og Venner nok vilde erfare,
at han var frelst; thi der havde været skarpe Øjne
ikke langt borte, og de havde set Alting ligesaa nøjagtig,
som om de havde havt en Haand i med.
Harald var glad over, at Kapitajnen, som det lod
til, slet ikke kjendte ham og heller ikke spurgte. Det var
under saadanne Forhold ikke behageligt at være Redak-
tør, og jo længer han kunde bevare sin Anonymitet,
desto bedre. Han vilde nødig ud paa Dækket; men at
holde sig indelukket i det forholdsvis lille Rum, som
hele Dagen havde været brændt af Solen, var heller ikke
behageligt, og eftersom Kapitajnen havde laant ham Klæ-
der — Pijækkert, hvide Benklæder, blank Hat, Bandoler-
sko, en hel Forklædning —, lukkede han op og saa sig
om.
Det var henad Aften, en lys Juli Aften. Luften var næ-
sten stille, uden Skyer, kun ganske let diset. Det blanke,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
