Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
AVALDSNES KIRKE
paa Viking-tog og under Beskyttelse av sin Gud Koen vandt Rigdom
og Hæder, indtil han faldt i Kampen mot en anden Konge ved Navn
Varin. Efter Sagnet er saavel han som hans Ko hauglagt paa
Avaldsnes. Beretningen om Ag-valds Kotilbedelse er av saa meget større
Interesse, som man i Norden blot kjender endnu en Kodyrker, nemlig
den svenske Kong Eistein Beila. Billedet av Koen som Guddom
skriver sig antagelig fra den Ko, som var Jætten Ymers Amme og
det jordiske Livs Mor. ’
Avaldsnes Saga fører helt tilbake til Harald Haarfagres Dager.
Hvor den nuværende Prestegaard ligger, stod der dengang en gild
Kongsgaard, hvor Kong Harald ofte holdt Hof. Her blev han ogsaa
lagt paa Sotteseng og døde i 936, og herfra blev hans Lik ført til
Gaarden Hauge ved Haugesund og der hauglagt.
Berømt er ogsaa Kongsgaarden fra det store Slag i 957 mellem
Erik Blodøxes Sønner og Farbroren Haakon den gode. De fordrevne
Erikssønner vilde med Magt gjenerhverve sit Fædrenerike, som de
efter sin Mening var blit berøvet av Haakon. De søkte Hjelp hos
Harald Blaatand i Danmark, og med en stor Flaate stevnet de mot
Karmøen, hvor Kong Haakon møtte dem. Begge Parter gik iland, og
paa Avaldsnes stod Slaget, hvor Erik Blodøxes Sønner led Nederlag
> og hvor Guttorm faldt, medens de øvrige reddet sig ved Flugten.
Til Avaldsnes er likeledes Olav Trygvessøns Navn nøie knyttet.
Der skal han ha mottat det merkelige Besøk av den enøiede Gjest,
som antokes at ha været selve Guden Odin. Beretningen derom lyter
saaledes i Sagaen:
„Da Kong Olaf engang var til Gjestebud paa Augvaldsnæs, kom
der hen imot Aften en gammel og meget klog Mand til ham med en
bredskygget Hat paa Hovedet. Han var eenøiet og kunde fortælle
om alle Lande. Han gav sig i Samtale med Kongen, og da denne
fandt stort Behag i Gjestens Tale, underholdt han sig med ham til
langt ud paa Aftenen. Blandt andet spurgte Kongen ham om han
vidste, hvem den Augvald havde været, som Næsset og Gaarden var
bleven opkaldt efter. Gjesten svarede, at Augvald var Konge og en
meget stridbar Mand samt at han gjorde store Ofringer til en Ko,
som han førte med sig hvor han kom hen, og ansaa det tjenlig for
Helbreden at drikke af dens Melk."
Videre berettes om Olav Trygvessøn, at han Paaskeaften 998 kom
til Avaldsnes Kongsgaard, hvor der var beredt ham et gromt
Paaskegilde. Da var det Kongen øvet den grufulde Daad at la en Flok
Seidmænd drukne paa et Skjær, fordi de hadde planlagt et Overfald
paa ham. Snorre fortæller den uhyggelige Begivenhet saaledes:
11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
