Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KVITESEID KIRKE
„cornicis caverna", Kraakens Hule eller lignende, hvormed han vilde
raljere Husets elendige Forfatning. I 45 Aar var Morland Sogneprest
i Kviteseid; de tre sidste Aar ogsaa Provst over Øvre Telemarken.
I hans seneste Leveaar hadde han som Kapellan Hans Povelsen Paus,
som merkelig nok var hans Hustrus Sønnesøn i hendes første
Egte-skap. Provst Morland døde Aar 1700.
Efter Morlands Død blev Kapellanen Hans Paus Sogneprest fra
1700 til 1715. Av hans Ansøkning om Kapellaniet anføres følgende
Avsnit, da det er et kostelig Eksempel paa den Tids ydmyke Tone:
„— — Jeg fattige studiosus udi airdybeste Ydmyghed nedfalder for
min alrnaadigste Arffue herre och Konge med airunderdanigste Bøen,
Edrs kngl. Mayts af høykongellige Naade for Guds Skyld vil behage
och samtycke, at Jeg maa nyde och betiene samme Capellanie och
om jeg den hederlige Mands Liif ofverlefver, Jeg da ham udi
Præstekaldet maatte succedere — — —".
Paus skildres som en begavet Prest og en praktisk dygtig Mand.
Under Gudstjenesten gik han ned i Kirken og hjalp de gamle med
at finde Salmene i Salmeboken. Tillike var han en literær Mand, som
skrev adskillige Digter. Særlig er han bekjendt for sit Kvad til
Generalinde Arnolds Pris, der begynder saaledes: „Stolt Anne ho bur up
paa Borrestad Gaard" osv. Til Tak for den smukke Hyldest skjænket
„stolt Anne" ham den skjønne ø, Bukøen. Hans Paus maa nok ha
været en bestemt Herre, for han ses at være indviklet i flere
Processer med Menigheten om sine Rettigheter.
Værst Medfart synes Paus’ Eftermand i Kaldet, Otto Stoud, at ha
lidt. Han var en lærd og dygtig Teolog, men Provst Landstad
betegner ham tillike som „hidsig, brutal og begjærlig efter Vinding".
I de ti Aar han var Prest i Kviteseid skal han ha hat ikke mindre
end 10 Processer. Særlig uhyggelig er den store Proces, hvori den
„ganske Almue" deltok, og hvori Biskop Nyrop i 1722 forgjeves
forsøkte at mægle Forlik. Den vidtløftige Sak trak i Langdrag. I 1726
faldt Provsterettens Dom, hvorved Stoud blev ilagt 30 Riksdalers
Mulkt, men hvorved Menigheten ogsaa fik sin Smek ved at betegnes
som „geneigt til Drukkenskab, Kirkeforsømmelse og Opsætsighed".
Hermed var dog ikke Saken avgjort. Ved Siden av Provsteretten var
der nedsat en Kommission, som tre Maaneder senere dømte Stoud til
Embeds Fortapelse, særlig for Gudstjenesteforsømmelser. Stoud
indanket denne Dom for Høiesteret i Kjøbenhavn, men døde 1731 inden
Avgjørelsen faldt. Mange var Anklagepunktene mot Presten. Man
beskyldte ham for Griskhet og Overdaadighet i Levnet, for at
utskjelde Menigheten i Kirken og for at prygle Folk, for Haardhet
87
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
