Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GAMLE NORSKE KIRKER
har i de ældste Tider været Begravelsesplads. Berømt er ogsaa Egnen
fra Harald Haarfagres Ledingsfærd i 863, da han der overrumplet
Kongene Høgne og Frode tillikemed et Par andre hedemarkske
Høvdinger, som blev indebrændt eller nedsablet.
Men den Begivenhet, som sterkest har ridset Ringsakers Navn i
vor ældste Saga, er Olav den helliges Seir i 1017 over Oplandenes
Smaakonger. Med Rørek, Ring og Gudrød Dalkonge i Spidsen hadde
disse sat hverandre Stevne paa Ringsaker for at stanse Olav paa hans
Kristendomsfærd. Som bekjendt opholdt Olav sig paa Eidsvoll, hvor
han i al Hemmelighet blev varslet av Ketil Kalf om Kongenes Møte.
Om Natten rodde han med sine Mænd op Mjøsen til Ringsaker, hvor
han overrasket de sovende og intet anende Hedemarkinger, som
lettelig blev tat til Fange. Det er denne Bedrift, som har foranlediget
Sagnet om at Olav her lot reise en Kirke.
I de ældste Tider blev Ringsaker skrevet „Hringisakr", som
oprindelig var Navnet paa Prestegaarden, men som senere er gaat over
paa Menigheten. Hringis betyder en Kreds eller Ring og henpeker
paa Egnens bugtede Form ved Mjøsen.
Ringsaker Kirke er indviet Olav den hellige. Derfor kaldes den
ogsaa Olavskirken paa Ringsaker. Derimot er det feilagtig, naar den
er blit tillagt det hellige Kors.
Om Tiden for Kirkens Opførelse har der hersket sterk Tvil, da
man ingen samtidige Dokumenter har at støtte sig til. Der er derfor
ogsaa fremkommet mange Sagn og Gisninger, som har henlagt dens
Opførelse til de forskjelligste Perioder like fra Begyndelsen av det
lite Aarhundrede til Midten av det 14de Aarhundrede.
Det ældste og almindeligste Sagn lar Olav den hellige
grund-1 ægge Kirken paa det Sted, hvor han vandt sin berømmelige Seir
over Kongene. Endvidere beretter det samme Sagn, at Olav lot
indføre italienske Stenhuggere, som brukte 5 Aar til Kirkens Opførelse.
Men mange Kjendsgjerninger slaar dette Sagn av Marken. At Olav
ikke kan ha været Kirkens Grundlægger fremgaar tydeligst derav, at
den er indviet til ham som Helgen, hvad der selvfølgelig først kunde
ske efter hans Død.
Det sildigste Sagn henlægger Kirkens Opførelse til Haakon
Haa-konssøns Tid, omkring 1248. Men herimot taler en bestemt historisk
Episode fra 1240. Da Alf av Leifastad, en av Hertug Skules
Høvdinger, drog med sine Varbelger fra Trondhjem gjennem Oplandene,
blev han i Februar 1240 saaledes betrængt paa Ringsaker av Kong
Haakons Mænd, at han maatte søke Beskyttelse indenfor Kirkens tykke
Murer. Det er saaledes en given Sak, at Kirken da maa ha været
112
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
