Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ter og atter, og hans stemme stryker som et
kjærtegn bortover navnet.
Da tasser det av skridt bortover dækket, han
farer op og ser en skikkelse fylde døren. Det er
f y rb øter-Anton.
— Aa er det bare dig?
— Ja, det er hare mig. Jeg vilde be dig om
noget.
Fyrbøter-Anton er fin og undselig i røsten.
— Jeg har skadd haanden, ser du, og det var
et brev jeg saa nødig skulde ha skrevet. Jeg
lovte at skrive, det var til en slektning.
Benjamin er blit ubehagelig vaaken, fuld til
randen av virkelighet. Han ser nysgjerrig paa
fyrbøteren, men hans ansigt er halvt vendt bort,
øinene viker undav.
— Jassaa til en slektning, sier Benjamin
langsomt, og tilføier saa med ondskapsfuld
skarpsindighet. Det er vel til søsteren din, kan
jeg tænke.
Det rykker til i Anton, der flyr en rødme over
ansigtet og han svarer lavt.
— Ja det er til søsteren min.
Benjamin føler et pust av grusom glæde, en
lyst til at dissekere, at studere
krampetrækninger. Desuten har de kjeklet fra sig om den
natten under land inde hos matrosene, Aalesund
har nikket til ham, og Anton er nu ikke
andet end en skarve fyrbøter!
— Jo jeg kan gjerne skrive, sier han. Har du
papir, hvad skal der staa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
