Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Aimée
Var det ikke dig som var fri ?
Jan
Haan mig bare. Ydmyg mig mere. Jeg har
tapt, jeg indrømmer det. Jeg er ikke mand for
at klare det — at bryte igjennem den kvælende
ringen av skygger og skjændsel ind til din kjærlighet.
Aa Gud —• dere har ydmyget mig. Jeg stod der
stille og ynkelig mens han og du talte sammen.
Svak og latterlig fordi han var min ven, fordi der
var dage og nætter paa fjeldet og fjorden mellem
os, svak og latterlig fordi det som undertiden
kaldes noget høit og dyrebart var mellem os. Men
dere forstod hverandre, dere hadde begge lidt og
elsket meget, sa dere. Men har ikke jeg ogsaa
lidt: aldrig et øiebliks lykke, altid bitterhet, altid
kamp mot det, som lever inde i dig og jeg aldrig
kan naa.
Aimée
Og det vilde du naa ved at prøve dig paa din
beste vens forlovede?
Jan
Ja.
Da vilde du stanse. Da vilde jeg ikke føle mere
dette evige piskeslaget fra øinene dine, naar du
ser paa mig: Er du bare slik, er du ikke mer?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
