Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
39
f
hemmelighedsfulde nats dystre timer, forsvandt
ved den kommende dags frembrud.
Solopi Tsjerevik laa og gabede og strakte
sig i sovne, midt iblandt æg, mel- og kornsække
i sin kamerats straadækkede hytte. Han syntes
aldeles ikke tilbøielig til at rives ud af sine søde
drømme, da han med et hørte lyden af en
stemme, der var ham ligesaa bekjendt som det
behagelige tilflugtssted for hans lade krop, den
hyggelige ovnskrog hjemme eller hans slægt
nings værtshus, der laa i en afstand af ti skridt
bort.
— Op med dig, op med dig! brølte hans
ømme ægtefælle i øret paa ham og drog ham
af al magt i armene.
Tsjerevik gav intet svar, men blæste kin
derne op og trommede med sine hænder som
en tambur.
— Tosse! raabte hun og trak sig tilbage
for at undgaa hans næver, der nær havde ram
met hende i ansigtet.
Tsjerevik reiste sig op, gned sine øine og
saa sig forstyrret omkring.
— Gid djævelen tage mig, min kjære due
om ikke dit fjæs virkede paa mig som en tromme,
hvorpaa jeg fik lyst til at slaa reveillen som en
tapper moskoviter. Aa, dette grisetryne, hvis,
som vor kamerat siger . . .
— Hold op med dine taabeligheder. Skynd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
