Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170
me E DT:
og mænd af svig vil råbe højt og kræve
bod for den tort, de led, — som de hug” klo
i byttet, gik en fremmed frækt imellem,
så det gode tag var helt forspildt! Mit hværv
er gjort; nu jeg har gjort det, går jeg bort
fra verden; jeg har fået nok af jorden.
I himlens navn! lad da lysestumpen brænde,
så I øjner sandhed ved dens sidste gnist
i et nu, og ser Pompilia, som var sand!
For jer skyld, ej for hendes! Er hun død,
ak, da kan ingen af jer elske hende
mer eller mindre præstelig. Det synes,
helgene, der skal du”, må først til himmels;
vi finder dem da aldrig hellige før.
Gid hendes første bøn dér gælde eder!
Mig har hun gjort det gode...
Hvad er dette?
Se, jeg er født, har levet, dør som tåbe!
En tosset indgang, denne: kunde gærne
gi” sandheds skær til mandens sorte løgn,
morderens — lade som jeg elsked hende,
hvad han forstod ved elske. Her er han
tåbe. Thi var der spor af pesten på mig,
var jeg vel nok så ferm i slyngel-fif,
at jeg holdt hånden tæt for byldens plads
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
