- Project Runeberg -  Kaptajn Grants Børn. En Rejse omkring Jorden /
125

(1879) [MARC] Author: Jules Verne Translator: Richard Kaufmann
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 10. I Oversvømmelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

125

Randen af nogle dybe, saakaldte »Canadas«, d. e.:— store,
naturlige, med Vand fyldte Grave. koget Tag over
Hovedet var der ikke Tale om. Puncho’erne maatte sam-
tidig tjene som Telte og Sovetæpper, og udmattede af
Dagens Anstrengelser lagde Alle sig trygt til Hvile Under
den truende Himmel.

Tidlig den næste Morgen brød man atter op. Jo
længere man kom ned over den skraanende Slette, desto
tydeligere gav Tilstedevaerelsen af rigeligt, uuderjordisk
Vand sig« tilkjende; Fugtigheden sivede nd af hver en
- Pore i Jorden. De Rejsendes Vej i ostlig Retning blev
nu hvert Øj»e·blik, kan man sige, afbrudt af store Damme«
af hvilke nogle allerede nu havde en betydelig Dybde,
medens de fleste dog kun var ifærd med at dannes.
Saa længe det knn drejede sig om Lagnner, det vil sige
» skarpt, eller temmelig skarpt afgrændsede Vandansam-
linger, hvis Bredder var fuldstændig fri for Planter,
var det en let Sag for Hestene at sætte over dem; men
hvor man kom til de sumpige Moradfer, som kaldes
»Pentanos«, gik det ikke saa nemt; opfyldte og bedækkede
med hos Bandplante-Væxt, som de var, skjulte de en
Flade, som man aldeles ikke kunde maale, førend man
var midt ude i dem.

Himmelen blev med hvert Ojeblik mere og mere
truende, og man søgte derfor at skynde paa Hestene saa
meget som muligt; men da Vandet nn laa i store Flader
under Fodderne paa dem, var det ikke let for de stakkels
Dyr at komme afsted. Henimod Klokken to aabnede endeltg
Himmelens Sluser sig og lod deres Indhold strømme
« ned over vore Ressende med et tropisk Regnskle hele
- Voldsomhed og Vedholdenhed. Der gaves intet Middel
til at unddrage sig denne hojft ubehagelige Syndflod, og

.

E.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:15:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/grantsborn/0135.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free