Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 11. Det atlantiske Hav
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162
Bryst. Paganel paanodte ham et Kort over Syd-Amerika
og begge Oceanerne, som Judianeren ofte havde betragtet
med stor Interesse Det var det Kostbareste, Paganel
ejede. Robert havde kun sine Kjærtegn at byde; men
dem gav han ogsaa baade Rytteren og Thaouka i fuldt
Maal.
J dette Ojeblik kom Baaden fra Dnucan; den gled
ind i en snever, imellem to Sandbanker udhnlet Kanal
spog stødte snart skurrende imod Breddens Sand.
— Min Hustru? spurgte Glenarvan·
—- Min Søster? raabte Robert.
— Lady Helena og Miss Grant venter Dem om-
bord, svarede Baadens Fører Men lad os nu komme
afsted, Deres Herlighed, vi har ikke et Minut at spilde;
man begynder allerede at kunne mærke Ebben.
For sidste Gang omfavnede man Jndianeren. Thal-
cave ledsagede sine Venner ned til Baaden, som nu atter
blev bragt flot. J samme Ojeblik, Robert vilde stige i
den, sluttede Indianeren ham i sine Arme og saae ham,
fuld af Ømhed ind i Ansigtet. ·
— Gaa nu, sagde han derpaa, Du er en Mand!
—- Lev vel, Ven, lev vel! sagde Glenarvan endnu
engang.
—- Skal vi aldrig sees mere? raabte Paganel.
—— Qujen sabet)? svarede Thalcave, idet han løftede
sine Arme imod Himlen. «
Det-var Jndianerens sidste Ord, som snart tabte
sig i Vindens Susen.
Man roede afsted ud paa Havet. Baaden fjernede
sig hurtig, revet med af den synkende Flod. Længe kunde
Ize) Hvem veed ?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
