Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 20. Majorens Aber
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
307
somhed, at der herskede et vist Rore i Seymour’s Gader-,
og at der hist og her havde forsamlet sig Grupper, som
stadig voxede. Man snakkede ivrigt sammen foran Hus-
dørene; man spurgte hinanden om Et eller Andet med
paafaldende Jver, nogle Dagblade blev læste op, forklarede
og deres Indhold derpaa ivrigt debatteret. Disse
Symptomer kunde umuligt undgaa selv den uopmcerk-
somste Jagttagerz kun Paganel havde intet Aparte
fundet deri.
Majoren derimod sorgede strax for at skaffe sig
Underretning om Grunden til den lille Vys ængstelige
Holdning. Efter en Samtale paa ti Minutter med den
snakkesalige Dickson, Hotellets Overkellner, vidste han,
hvad der var paafcerde! Men han lod dog forelobig
intet Ord undslippe sig desangaaende.
Først da man havde rejst sig fra Bordet og Lady
Glenarvan, Mary og Robert Grant havde trukket sig
tilbage til deres Værelser, holdt Majoren sine Reise-
fceller tilbage og sagde:
— Man kjender nu Ophavsnuendene til Forbrydel-
sen paa Sandhurster Banen.
— De er altsaa fangne? spurgte Ayrton ivrigt.
— Nej, svarede Major Mac Nabe, uden at synes
at bemærke Kvartermesterens Jver, en Iver, der dog
under de forhaandenværeude Omstændigheder kunde anses
for ganske vel begrundet.
— Saameget værre, mente Ayrton
—— Naa, spurgte Glenarvan, hvem anklager man
da for denne Ugjerning?
— De kan selv læse Dem det til, svarede Majoren,
idet han rakte Lorden et Nummer af »Australian and
203
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
