Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 20. Majorens Aber
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
316
hun hugger Brændselsmaterialet i smaa Stykker og skaffer
Treebark tilveje til Teltet. Som et plaget Lastdyr kjen-
der huu ikke til Ro eller Hvile; og forst naar hendes
Herre har spist sig mæt, faaer hun Lov til at fortære de
uappetitlige Rester, som han har draget.
Paa Lady Helenas’ Ønske lod Glenarvan nogle
Levnedsmidler uddele.
De Jndfodte modtog denne Venlighed paa en
Maade, der maatte gjore et dybt Indtryk selv paa det
mest ufolsomme Hjerte: de udstodte Lyd, aldeles ligesom
de vilde Dyr, naar deres Oppassere bringer dem deres
daglige Foder· Selv om man paa ingen Maade kunde
give Majoren fnldstcendigiRey kunde det dog ikke fra-
gaas, at denne Menneskeraee stod Dyrene uhyggeligt nær.
Olbinett troede med- en Hovmesters Galanteri forst
at burde give Kvinderue Mad. Men disse ulykkelige
Skabninger vovede ikke at spise for deres frygtede Herrer.
De Sidste styrtede sig med Grundighed over Bagværket
og det torrede Kjod
Mary Graut kunde næppe holde sine Taarer til-
bage ved Tanken om, at hendes Fader maaske kunde være
Fange mellem saadanne raa Jndfodte. Hun forestillede sig,
hvad en Mand som Harry Grant maatte ndstaa som
Slave hos en saadan omvankende Stamme.
John Mangles, der betragtede hende med sorgfuld
Opmærksomhed gjirttede de Tanker» som opfyldte hendes
Hjerte, og forekom hendes Ønsker ved nogle Spørgs-
maal, henvendte til Britauuias’ tidligere Kvartermester.
. —— Ayrton, sagde han, var det saadanne Vilde, De
undlob fra?
—- Ja, Kaptain, svarede Ayrton. Alle disse Folke- .
slag fra Territorierue her ligner fuldstændig hverandre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
