Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 22. Rejsegjenvordigheder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
342
i hans Øer Hovedsagen. Da man nu undersøgte den
plumpe Vogn, viste det sig, at den var sunket dybt ned
og sad fuldstændig fast i Leer og Dynd. Forparten var
saa godt som helt forsvunden, Bagparten dog kun indtil
Hjulaxerue
Man indsaae, at selv naar Alle, Mennesker saavel
som Dyr, opbød deres yderste Kræfter, vilde det have
sine store Vanskeligheder at faae den bragt paa Benene
igjen.
— J hvert Fald, sagde Johu Mangles, maa her-
haudles raskt. Thi naar først dette Leer begynder at
blive tørt, vanskeliggjores Arbejdet endnu yderligere
for os.
— Altsaa hurtigt til Arbejde! sagde Ayrton.
Glenarvan begav sig nu i Følge med sine to Ma-
troser, Johu Mangles og Ayrton, hen til den lille Skov,
-hvor Dyrene havde opholdt sig om Natten.
Det var en Strækning af Gummitrceer, som
fremde et meget trist Skue. Den bestod udelukkende
af forlængst udgaaede Stamtner, der stod spredte med
store Mellemrum og vel Aarhundreder igjennem havde
været berøvede deres Bark, saa de nu lignede Korkege i
Høsttiden.
Deres nogne, bladlose Grene strakte de indtil to-
hundrede Fod op i Luften, og ingen Fugl havde bygget
Rede i det gjennemsigtige Skelet, ikke et Blad rorte sig
paa de udtorrede Grene.
Hvortil skal man hensore dette Fænomen, som kan
iagttages meget hyppigt i Australien, at hele Skove an-
gribes af og bukke under for en formelig Epidemi?
Man kjender ikke Grunden. Hverken de ældste Judfodte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
