Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 24. Overfarten til Ny-Zeeland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
419
Flaaden vilde da, fuldstændigt overladt til sig selv, være
bleven revet bort, ud i rum So.
Natten nærmede sig. Solen forsvandt blodrod ude
i Horizonten J Vest lyste og skinnede Vandfladen som
et med Solv indvirket Tæppe. Der saae man kun Vand
og Himmel; men paa eet Sted blev Ensformigheden af-
brudt af et skarpt fremtrædende Punkt. Det var Mac-
quaries ubevægelige Vrag.
Mørket blev hurtigt tættere og tættere, og snart var
Kysten, der i Nord og Vest begrændsede Horizonten, al-
deles forsvunden.
Det var i Sandhed en lidet niisundelsesværdig
Stilling, de Skibbrudne befandt sig i, her paa denne
spinkle, ufikre Flaade midt i det begsorte Mørke Nogle
lykkedes det at finde en angstfuld Slummer fuld af
forvirrede og urolige Drømme, men de Fleste maatte end-
ogsaa savne denne usle Hvile. Ved Dagens Frenibrud
var de Alle aldeles odelagte af den uhyggelige Nats
Angst og Uro.
Da Flodeu indsandt sig, begyndte der ogsaa at rejse
sig en svag Bind ude fra Soen. Det var Klokken Sex
om Morgenen. Der var intet Ojeblik at spilde. John
gav Ordre til at lette Anker og fortsætte Farten. Men
Ankerhagerne havde som Følge af de stadige Ryk i
Tovet, boret sig saa dybt ned i Sandet, at det var
umuligt at faae dem op uden kraftig Hjælp fra Vindens
Side.
En halv Time forløb under resultatlose Anstrengelser.
J sin Utaalmodighed efter at komme afsted, lod John
da Tovet kappe, og opgav sit Anker, omendskjøndt han
derved afskjar sig enhver Mulighed for i Nødstilfælde
atter at kunne lægge bi, hvis Floden heller ikke denne
27«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
