Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 34. Øen Tabor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
520
nogle Geder, der snart blev tamme, og havde nu Mælk
og Smor. Nardouplanten leverede os et Slags ganske
nærende Brod, og med Hensyn til de nødvendigste Livs-
fornødenheder behøvede vi da ikke at være bekymrede.
AfLevningerne fra Britannia havde vi tømret dette
Bræddehus, der overtrnkket med omhyggelig tjæret Sejl-
dug gav en fuldstændig tilstrækkelig Beskyttelse i Regn-
tiden. Der blev ogsaa mange Planer diskuterede og,
mange Drømme drømte, af hvilke den bedste nu er gaaet
i Opfyldelse
Først havde jeg den Jde: af Skibsplankerne fra
Britannia at tømre mig en Baad og vove mig med den
ud paa Havet. Men femten hundrede engelske Mil
skilte os fra det nærmeste Land: Pomotuarkipelaget, og
ingen Baad vilde have kunnet udholde saa lang en Sø-
rejse. Jeg opgav altsaa denne Udvej og lagde ude-
lukkende min Frelse i Guds Haand.
Mine stakkels Børn, hvor mange Gange har vi ikke
fra Toppen af Klippen der spejdet ud efter Skibe? To, tre
Gange opdagede vi et Sejl i Horisonten, men kun for
strax at se det forsvinde igjen. Halvtredie Aar gik saa-
ledes hen. Vi haabede knap længer, men vi fortvivlede
dog heller ikke. Igaar endelig opdagede jeg fra det
·højeste Punkt paa Øen en let Røg ude mod Vest. Den
tog til. Snart viste et Fartoj sig for mine Blik, der
syntes at nærme sig os. Men naar det nu dog undgik
Oen, der ikke kunde byde det nogen Landingspladsl
Hvor var ikke disse Timer fulde af Angst, og hvor
bankede ikke mit Hjerte! Mine Ledsagere tændte et Baal
paa en af Bjergtoppene, Natten kom, men intet Tegn
fra Yachten underrettede os om, at vi var bleven be-
ss
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
