Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Særskilte Betænkninger om Privates Adgang til Grønland - 26. Af Kofoed - 27. Uddrag af Rinks trykte Betænkning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54
Underviisningssagen. Jeg troer ikke, at noget andet Middel vil bi-
drage til en heldig Løsning af Frihandels-Spørgsmaalet.
Jeg tillader mig at udbede og tøi- forvente dette mit Votum ind-
ført i Commissionens Forhandlings-Protocol.
Kjøbenhavn den 28de April 1852.
Ærbødigst
H. P. Kosoed.
27. Uddrag as Rinks Betænkning »om Monopolhandelen, med
Hensyn til Spørgsmaalet om Privates Adgang til Grønland.«
Denne Betænkning var Resultatet af den Reise, Forfattereit fore-
tog i Anledning af den i Hovedindstillingen, under 1. Nr.5 indeholdte
Opfordring til ham. Uagtet den blev trykt og saaledes foreligger
Offentligheden, turde det dog, for Fuldstcendighedens Skyld, ei være
upassende, her at meddele et kort Udtog af samme, hvorhos bemærkes,
at der, saavidt vides, ingen Indvendinger hidtil ere fremkomne mod de
i samme fremførte Paastande.
Forfattereti har først og fremmest anseet det for at være as største
Vigtighed at komme paa det Rette med Spørgsmaalet om Grenlands
produktive Hjelpekilder·, om de naturligeBetingelser for privat Erhvervs-
flid og for Livsopholdet i Grottlattd overhovedet, eftersont det io paa
deri ene Side bliver saameget desto vigtigere for Regieringen, ikke alene
at aabne Grenland for Private, men endog i alle Maader at befordre
deres Erhvervsflid dersteds, som der kunde være Udsigt til, at naturlige
Hjelpekilder, som nu ligge ubenvttede, derved kunde blive til virkelige
Velstandskilder for deri danske Stat, hvorimod paa den anden Side
Sligt let kan benyttes som et blot Paastttd til at vinde de Pengefor-
dele, ved hvilke Statert skal vedligeholde Missionen og Kolonisations-
værket i denne fjerne Landsdeel, der i en lang Række af Aar’ frembød
store Vanskeligheder for den blotte Grundlceggelse af faste Etablisse-
,-menter og Vedligeholdelse as en stadig Forbindelse med Europa. Og
-desværre har tnan i de senere Aar seet endeel Exempler paa slige Ju-
sinuationer i Skrifter og offentlige Blade, man har hørt Tale om
Bjergværker, paa hvilke der er erhvervet Bevilling, om deres overor-
dentlige Udbytte, medens disse Bjergværker- beviisligen aldrig have
existeret, man har ved Ordet Fisket«i søgt at indsmugle Forestillingen
om Rigdomskilderne paa Newfoundlands og Jslands Fiskerbanker, som
ocn det ikke var Mangel paa Dristighed hos Handelsstanden, men
alene Regjeringetts Politik med Hensyn til Grottyny der kuede denne
Erhvervsgreetis Opkomst i Danmark, ja mati har endog talt om at
dyrkeJorden i Gronlattd osv.
Groitland har, skjøndt det begynder næsten paa Christianias Brede-
grad, dog et Klima, som i den sydligste Deel svarer til de nordligste
Egne af Jsland og Lapland, og strækker sig som en smaleststrintmel,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
