Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forskjellige Betankninger, vedkommende de grønlandske Anliggender - 57. „Om Grønland i Fortid og Nutid“, en Betænkning af Inspekteur Holbøll
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
217
paaspigrede, hertil beredede·Tarme. — Hvad de Jndfodtes Dragt an-
gaaer, da havde neppe 1 as 100 Linned, uagtet man, især ved Colo-
nierne, saae Overtrcek til Veltsene af europceifk Fabricat.
Productioneit var slet eller maadelig ved alle Colonier. Garti-
sangsten dreves kun i enkelte Løb og gav ikke synderligt af sig. Hat-
fangstett dreves lige saa lidt som Torstesaugsten. Hvalsangsten, som
ene drives fra Colonien Holsteensborg, havde i mange Aar været slet,
men iAarette 1825 og 1826 sangedes 18 Hvaler, i 1827 ingen, lige-
saalidt som i de nærmest paafølgende Aar.
Rensjagten, der senere i en halv Snees Aar blev meget indbrin-
gende, var saare ringe.
Af Udsteder var der kun et i Sukkertoppens, et i Frederikshaabs
og et i Julianehaabs District. Mangel paa lldsteder i Forening med
den lave Betaling for Spæk og en betydelig Udborgning til Gronlætt-
derne, vare Hovedaarsagett til den ringe Production.
Brodre-8)Jkissionairerne ved Nyhernhut havde trukket hele Menig-
heden, circa 375 Personer til Missionsstedetz ved Liihtenfels under
Fiskencesset var kun een Vinterplads, beboet af Gronlcmdere, medens
omtrent 300 Gronlændere vare sammenpakkede ved Ellkissionairernes
Bosted, sont er en særdeles slet Fangeplads om Vinteren.
Under Julianehaab ere to Etablissementer af Brodretnissionairer,
nemlig Lichtenau, til hvilken Plads dengang henhørte circa 650 Grott-
lcendere, af hvilke neppe 150 boede fjernet fra Elliissionairernes Bosted,
og Frederiksthal, som havde eirca 3()0 Medlemmer as Menigheden,
alle boende hos Missionairerne paa en meget slet Fangeplads.
Der frembod sig altsaa ett viid Mark til Forbedringer, og vil
man betragte Tilstanden, som den nu er, tor det neppe feile, at man
vil finde det Vigtigste meget forbedret, nogle af de omtalte Forhold
endog saa forandrede, at de ere fuldkommen ukjendelige.
Handelens Huse ere ved alle Colonier og de fleste Udsteder i
ypperlig eller idetmindste i upaaklagelig Tilstand; men er denne For-
bedring endog betydelig, er dette i langt hoiere«»Grad Tilfældet med
Utidet«betjentenes og med Groulcrndernes Huse. — Man finder ikke
et eneste Hutis i hele Juspectoratet, tilhorende nogen Underbetjent, som
ikke har Gnlv og Kakkelovn, saa, som ikke have Brædepaneling, og de
fleste have desuden hoit Tag, som giver et nyttigt og asbenyttet Lofts-
rum; alle have almindelige Vinduer-.
Man vil ogsaa finde en stor Deel af Grottliendernes Huse for-
bedrede, fleest i de tre nordligste Colonier i Sydgronland· hvor Be-
styrerne have sammenvirket med Inspecteuren, og hvor der ogsaa er
mere Velstand mellem Gronlænderne. — Vel er der ikke mange blandt
Fangernes Httse, som have hoit Tag, men en Mængde som have
Brædegulv og Panelittg, endnu flere, som have Kakkelovne og euro-
pæiske Vinduer, hvilke, efter Lægen Hr. Lptzens Erkleering, og efter
Holbolls egen Erfaring, have havt den gavnlige Indflydelse, at Øien-
betændelse, som var en ganske almindelig Sygdom for 20 Aar sideti,
nu er temmelig sieldett. Aarsagen til denne Sygdotn har altsaa været
det forskjellige Lys, Øinene vare udsatte sor, i Luften og ide med
Tarmevinduer forsynede Huse-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
