Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Thorfinn Karlsefnes Saga
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
THORFINN KARLSEFNES SAGA. 331
sjungnc, ligesaavel som til Nordboernes Dandse, — men
begge forenede Arter af Forlystelser bleve forbudne de
Franske og Tydske af Keiser Ludvig den Fromme (See 6a-
pitularia Franc. Lib. VIj c. 195), fordi de vare Levninger
af Hedningernes Skikke, quia Jiæc de consuetudine pagano-
rum remanserunt. De nævnes ellers Hedningernes Dandse
og Sange, ballationcs et cantica gentilium
,
i den hellige Eli-
gius’s Levnet, fra det 7de Aarhundrede. Allerede i Aaret
791 ivrede Alcuin blandt Frankerne mod slige Forndielser,
da en heel Mængde af urene Aander ,
efter hans Udtryk,
fulgtes med Gdglere og Dandsere, Det Slags Forbud Fleve
tit gjentagne af Kirkeforsamlingerne ,
f. Ex. den i Cabillon
813. Efter gamle Krønikeskriveres Beretninger, meddeelte
af Muratori (’Antiqu. Ital. II, 844) pleiede Kæmpeviser (saa-
danne som de senere om Roland og Oliver, som endnu be-
synges i Island blandt andre Fortidshelte) i den tidligere
Middelalder at afsynges ved de offentlige Dandse. Vi maac
erindre, at Folk af gothisk og longobardisk Herkomst, be-
slægtede paa een Side med de nordiske Gother og Joter, og
paa den anden med Franker ogNordtydske, da vare komne til
Herredømmet i Italien. Det bliver saaledes vanskeligt at
bestemme, om Middelalderens rimede Folkeviser først ere
opkomne i Syden, eller i vort Norden, hvor den rimede
Runheiida vides at have været i Brug i Harald Haarfagers
Tider. At denne Digteart ,
som af TVharton’s History of
theEnglish poetry I, 9, 28 (nyeste Udg.) sees at have været i
Brug iEngland i det Ilte Aarhundrede, ikke kan nedstamme
fra Græker eller Romere, viser disse Folks bekjendte Pro-
sodie for godt til at kunne antage. Om den hos de nyere
Europæere har en ccltisk, gethisk eller østerlandsk Oprin-
delse, overlade vi til kyndige Granskeres fremtidige Under-
søgelser. Her have vi godtgjort dens lidie Ælde i Norden,
°g bemærke (med P. E. Muller l. c.), at ligesom de af den
opstaaede FornkvæSij Kæmpeviser eller Ballader, kunne an-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
