Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIX. Middelalderens geographiske Optegnelser om Grönland og dets Omgivelser - 9. Udtog af Konúngs skuggsjó angaaende Grönlands Beliggenhed og physiske Mærkværdigheder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GEOGRAPMSKE OPTEGNELSER. 269
fader, som blev en gammel Mand, og har formodentlig le-
vet til henved 1155 eller endog 1160. Han synes at have
efterladt sig en Son Erling, som og boede paaBjarko eller
eiede den, da det er høist rimeligt, at den Vidkunn Erling-
son, som benved 11S1 arvede Gaarden efter sin Fader, har
været hans Søn; som Tilhænger af Kong Magnus Erlingson
blev han 41S3 overfaldet paa en Reise og skilt ved Livet
af Kong Sverres Krigsmænd. Biskop Finsen antager den
nysnævnte Erling for Vidkunns Sønnesøn, i det han frem-
sætter den Gisning, at han har været Kongespeilets For-
fatter, samt at den Beskedenhed, som fremlvser af den Er-
klæring i Skriftet, at han helst ønskede at være unævnt og
ubekjendt, vel passer til den Omstændighed, at han ellers
ikke nævnes af Historieskriverne.
Den anden berømte Høvding paa Helgeland i hint
Tidsrum var Sigurd Hranesøn ,
den ældre Vidkunns Vaa-
benbroder paa Magnus Barfods irske Krigstog, og denne
Konges Svoger, som gift med hans Halvsøster Skjaldvør.
Han boede paa Steig i Helgeland og havde Kongens Op-
peborsler af Finmarken samt Handelen derpaa til Forle-
umS af Kong Magnus’s Sønner. Nabohøvdingen Vid-
kunn var stedse hans trofaste Ven. Sigurd var lige-
ledes almindelig agtet, som en udmærket Hædersmand.
Naar han døde, vides ikke, men han efterlod sig en
Søn, Nicolaus, som i sin Tid var en af Norges rigeste og
ypperligste Høvdinger. Han eiede Fædrenegaarden Steig
og tillige en Gaard i Nidaros, hvor han tit opholdt sig, ja
var endog i Kong Magnus Erlingsøns Tid Stadens høieste
Ovrighed. Der blev han den Sde September 1176 over-
faldet og dræbt af Birkebenerne. Hans Død beklagedes
°vermaade meget; dersom han har forfattet Kongespeilet
°g levet som han lærte, med Hensyn til Hoflevnet og Re-
gjeringssager, var det ikke at undres over. Det er saare
rimeligt, at han har arvet sin Faders Handel paa Finmarken,
Pilken han let kunde udvide til andre Lande; det har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
