Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIX. Middelalderens geographiske Optegnelser om Grönland og dets Omgivelser - 9. Udtog af Konúngs skuggsjó angaaende Grönlands Beliggenhed og physiske Mærkværdigheder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
378 GEOGRAPHISKE OPTEGNELSER.
ovenfor 1, 180, 189, 208, 264; jfr. Scoresbyes Beskrivelse
over de store Farer, som den stærke og foranderlige Strbm,
••
i forskjellige Retninger, ved Grønlands Ostkyst, bereder de
Sofarende, i Forening med de svømmende Isbjerge og de
ved dem fremkommende Brændinger o. s. v. (Voyage p.
263-264), samt Graahs og Valloes Efterretninger om Pui-
sortok, samt disse Grønlænderes store Frygt for dette Hav-
svælg (Opdagelsesreise S. 34, 82-83).
G0
) Dette stemmer overeens med de Nyeres Beretnin-
ger om de Grønlandske Farvandes flakke lis eller Isflader,
der undertiden danner hele Ismarker (Eisfelder) Icefields,
som Crantz, Scoresby o. fl. kalde dem. De udgjøre den
saakaldte Markiis eller Storiis, i Almindelighed den farlig-
ste og mest hindrende Art af Haviis for Skibsfarten. Den
bedækkede f. E. i Sommeren 1756 hele Kysten af Strat-
Davis fra Statenhuck (paa 60°) til 65 Grader nordlig Bred-
de. Efter Crantz kan en saadan sammenhængende Ismark
undertiden være af 100 Miles Længde, 20-40 Miles Bredde.
(Beschr. von Grønland, I, 41-43). 1825 omgav Storisen
Grønlands Kyster fra Cap Farvel til 67° Br.
CI
) Uden Hensyn til vor Forfatter udtrykker Crantz sig
saaledes: uDie Dicke dieses Eises ist verschieden; gemei-
niglich ist es 5 bis 6 Ellen dick.”
62
) Dette høist mærkelige Sted giver en herlig Oplys-
••
ning om Osterbygdens rette Beliggenhed, med Hensyn til
den opgivne Cours for dem ,
som der vilde søge Landet.
Det stemmer tildeels overeens med Ivar Beres Beskrivelse,
see ovenfor III, 252. Graali bemærker i denne Anled-
ning, at de, der nuomstunder fra Island ville seile til Julia—
nehaab paa Grønland, endnu maatte holde sig denne Kon-
gespeilets Forskrift efterrettelig (Opdagelsesreise S. 186;
jfr. 165-168).
63
) Graah bemærker (1. c. S. 167) ved dette Sted af
Kongespeilet: uNetop som det her beskrives, gik det de i
Aaret 1777 under Ostkysten paa Grønland forliste holland-
c
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
