Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIX. Middelalderens geographiske Optegnelser om Grönland og dets Omgivelser - 12. Saxo Grammaticus om Grönland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GEOGRAPHISKE OPTEGNELSER. 427
De nordiske Myther omhandle en Deel af det nordlige
Jotunheim under Navn af GeirrOdsgaard (Geirraudargardar)
liggende i det yderste Norden paa hin Side af det store
joller mbrke) Ocean. Denne Gerutht sedes var Saxo bo-
kjendt af Thylensernes (lier uden Tvivl Islændernes) Beret-
ninger, til hvilket Land (med liere nærliggende) han lader
en dansk Konge, Gorm Haraldssbn, drage paa Opdagelses-
It eiser ,
med en ikke ubetydelig blaade, antort af en \is
Thorkild Adelfar, hvem han og senere udsendte for at op-
stige den mægtige Udgaards-Loke ( Ugarthiloc,
Utgarda-
Lolci). Af disse utrolige Eventyr, som tildeels biensynlig
ere tagne af de nordiske Hedningers Sagn og Sange om
Gudernes Kampe med Jætterne o. s. v., har Saxo sammen-
sat en udforlig Fortælling i sin Sde Bog (I, 420-433). Og-
saa her ere historisk-geographiske Begreber og bolkesagn
bievne blandede med mythiske, hvilket jeg, Finn Magnusen,
tildeels har sbgt at udvikle i JEddalæren og dens Oprin-
delse” III, 136-145, 168-70, hvortil vi saaledes (ved Siden
af Saxo selv med P. E. Mullers Anmærkninger 1. c.) her
noies med at henvise. Kun bemærke vi, at Mythologien
fbrst besatte Udgaard med Jætter og Trolde, som modar-
beidcde de gode Guder og Menneskenes Held, ved at ud-
sende Vinteren og Ishavets Rædsler fra de nordlige Polar-
egne o. s. v. Da Skandinaverne, som Agerdyrkere og Hyr-
der, der allerede havde opnaaet en ikke ubetydelig Grad af
Cultur og Civilisation, i hine Lande fandt vilde Mennesker
af meget raaere Levnetsmaade og Sæder, saae de i dem
hine Jætters og Troldes Afkom, samt gave dem folgelig de
samme Benævnelser som deres formeentlige Stamfædre.
At Saxo, efter visse nyere Forfatteres Mening, skulde
have nævnt en Grbnlænder i det berbmte Braavalleslag (holdt
henved 730) beroer paa en biensynlig Misforstaaelse ,
da
den af ham (I, 380) nævnte Daliar (Dagr) grensid ikke
ved dette Tilnavn antydes at være kommen fra Grbnland i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
