Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXII. Brödrene Zenos Reiser med Indledning og Anmærkninger ved J. H. Bredsdorff - A. Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
540 BRODRENE ZENOS REISER.
veisens Sandfærdiglied. Det nemlig ,
der anfdres om Lan-
dets gamle Historie ,
om Oprindelsen til dets Navn o. s. v.
er fdrst igjennem flere Munde kommet til Zeno; thi det
fortælles hans Ledsagere af en Islænder, som igjen maa
have hort det af Landets Beboere. Disse havde hort noget
om den græske Mythe om Dædalus og Icarus og havde
sammenblandet den med deres egne Traditioner.
• •
Da Gronlands Ostkyst i de nordlige Dele (mellem 69°
og 75°) efter Scoresby’s Beretning ikke er saa umild, som
længere sydlig, og da der ifolgo Morchs Beretning 1 under
65° findes liere Levninger af europæiske Bygninger, saa
er det ikke ganske usandsynligt, at der i denne Egn har
ligget et Kloster. At der i Nærheden deraf kan være en
Vulkan og varme Kilder, har ikke i og for sig selv noget
Usandsynligt, ligesaa lidet som den Maade hvorpaa Munkene
skulle have benyttet sig af de varme Kilders Vand. Det
eneste, som forekommer urimeligt, er, at man skulde have
bagt Brod deri; dog, man behover vel just ikke at tænke
sig egentligt Brod ,
men kun et Slags Meelklumper eller
Buddinger, der brugtes isteden for Brod.
Det, der fortælles om Estotilanda, kunde vistnok synes
urimeligt, dersom vi ikke kjendte den nordiske Coloni i
Viinland, som i Henseende til Beliggenheden svarer tem-
melig vel til Estotilanda. Vi kunne næsten ganske gjore
Forsters Ord til vore: Ct
Man seer endog, at dette Estoti-
land vel ikke kan være noget andet Land, end det ved
1001 opdagede Viinland. I dette Land have unægtelig
nogle Nordmænd nedsat sig; de medbragte de den Gang be-
kjendte Kunster og Haandværker, havde Skibsfart til Grbn-
iand, hvorfra de oprindelig vare komne. Deres Sprog har
vel forandret sig ved Blanding med Landets Indfodte, og
••
alunerne kunde nok være en Fisker fra Orkenoerne- (Fær-
*) Borgervennen 1831 Nr. 6. Cfr. Wormskiold I Skand. Lilt.
Selslc. Skr., 10 Aarg. p 347.
7
)
Forster antog nemlig Frislanda for Orkenoerne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
